Elsker du at spille, synge? Og går du samtidig og drømmer om at stå på en scene, er det Musiklinjens værksted, du skal stile mod.
Her den vigtigste produktion, nemlig de koncerter og arrangementer som eleverne på musiklinjen optræder ved. Det betyder ikke så meget, om du allerede kan spille på et instrument eller ikke. Det vil du nemlig blive undervist i. Ligesom du også vil lære, hvordan man indspiller musik, mixer lyd til en koncert, skriver en sang og hvordan det går til, når den skal indspilles i et studie.
Du skal bare have lyst til at lære at spille. Og have lyst til at optræde.
På Musiklinjen lærer du også, hvordan man planlægger og afvikler events og koncerter. Som musiker i dag er man nødt til at være sin egen booker, manager og regnskabschef. Samtidig er det også godt at vide, hvordan man får promoveret sin musik. Og ikke mindst hvad der skal til, hvis man vil gøre musikken til sin levevej.
Alle på musiklinjen vil få en grundig indføring i musikteori samt musikhistorie, nodelære, akkordlære, rytmelære og genreteori.
Du finder Musiklinjen på skolen i Fårevejle.
Du vil komme til at arbejde med disse emner:
- Instrumenter
- Musikvideoer
- Koncertproduktion
- Indspilning
- Sangskrivning
- Musikteori og musikhistorie