Nationalt Center for Lokale Fødevarer har hele tiden haft til mål med at arbejde med uddannelser. Det er især akut nødvendigt i forhold til at fremtidssikre fødevareerhvervet generelt, men det tager tid.
FGU Nordvestsjælland, NCLF, ZBC og Roskilde Universitet fik i tirsdags 1 million fra Region Sjælland til et pilotprojekt om nye uddannelser, der matcher et ikke industrielt fødevaresystem. Ideen opstod af et åbenlyst behov, som FGU Nordvestsjælland arbejdede videre med. Det kommer primært til at foregå i Odsherred Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Sydsjælland.
Vi har samlet en stærk partnerkreds og taget et kæmpe skridt i retning mod noget nyt og spændende som klæder fremtidens behov.
Læs hele artiklen på SN.dk
Som produktør arbejder du med produktion i industrien på mange forskellige slags virksomheder, der fremstiller alt fra kemikalier til glas, metal og motorer.
Uddannelsen til produktør
Du lærer at klargøre og betjene forskellige maskiner i produktionen. Det kan være forskellige anlæg eller robotter. Det kan også være udstyr til at dreje, bore, svejse og montere med. Du lærer endvidere om lager og logistik, så du kan deltage i styring af virksomhedens lager samt får certifikat til at køre gaffeltruck.
Grundforløbet tages på FGU Nordvestsjælland i Svebølle
Hovedforløbet tages på Processkolen i Kalundborg
Læs mere om uddannelsen her
I 2030 kommer der til at mangle 16.000 SOSU-assistenter på landsplan. Det er derfor afgørende, at der er flere unge som søger ind på uddannelsen nu.
Fredag morgen indgik Kalundborg Kommune, FGU (Forberedende Grunduddannelse) og ZBC (Zealand Business College) en aftale, som skal få flere unge til at uddanne sig som SOSU-assistenter.
Ønsker du at læse mere om begrundelserne og samarbejdet, kan du læse artiklen her: https://www.sn.dk/kalundborg-kommune/ny-aftale-skal-skaffe-flere-sosuer-til-kalundborg/
I dag har vores direktør Jørgen Ravnsbæk været i praktik hos KUI i Holbæk Kommune. Jørgen ses her med KUI-vejleder Kirsten.
Praktikdagen sætter fokus på det tætte samarbejde mellem Den kommunale ungeindsats og FGU til gavn for både elever og medarbejdere. Det var en spændende dag, der gav et godt indblik i de mange forskellige henvendelser, som KUI modtager.
2 af eleverne fortæller, at de under forløbet har haft 6 forskellige HOP opgaver omhandlende viden om bilen generelt, viden om bremser, væsker, støddæmpere og generatorer m.m. Hver af de 6 opgaver har fået hver deres farve, så man kan se forskel på de forskellige opgaver, som de skal igennem. De fortæller også, at når man f.eks. er ordblind, kan det være svært at overskue en lang sort tekst på et hvidt stykke papir, men når der er farver på, bliver det nemmere at skelne mellem de forskellige opgaver. De mener derfor, at farvekoderne er med til at gøre hverdagen lidt nemmere og mere overskuelig.
Både lærer og elever er enige om at farvekoderne har været succesfuldt. Derfor har de på fagtemaet inkorporeret farvekoderne i deres hverdag for at gøre det lettere for eleverne.
Som det kan ses på billedet, har både tekst og autodele fået tildelt en farve for også at skabe sammenhæng mellem tekst og materiale.
At have en fortrolig voksen til at støtte og vejlede en i ens uddannelses-og arbejdsliv, kan være uvurderligt for et ungt menneske. At det ikke er en der er ansat til det, men gør det af egen fri vilje, gør også noget ved det relationelle. Det kan Maibritt Christensen, indehaver af Beauty By M i Vipperød og Celine tale med om. Desuden er det vigtigt for den unge, at det er en voksen med kendskab til netop den branche den unge ser sig selv i.
Maibritt blev kontaktet af Foreningen Lige Adgang da hun havde viden og kompetencer indenfor kosmetologi, og skønhedsområdet og det var præcis den vej Celine ønskede at uddanne sig. Men vejen er en jungle, og hvad skal man vælge og hvilken retning er den rigtige?
Hvem kunne være mere kompetent til at svare på dette end en der har startet sin virksomhed op fra scratch og kender grupper, fagpersoner mm.? – ingen.
Derfor matchede Foreningen Lige Adgang Celine og Maibritt , der blev sat i kontakt med hinanden. Det var et møde der hjalp Celine i gang med hendes drømmeuddannelse som kosmetiker, og grunden til at Celine nu selv tænker på at blive mentor når hun er længere i sin uddannelse.
Foreningen Lige Adgang og FGU Nordvestsjælland har et samarbejde om at matche 90 unge de kommende 3 år, støttet af midlerne fra Tuborgfondet og Sparekassen Sjælland-Fyn. Celine gik 1 år på FGU Nordvestsjælland, hvorefter hendes vejleder henviste hende til muligheden for at få en erhvervsmentor, da Celine ville en anden vej. Møderne var præget af mange snakke, sms-korrespondancer, skrivning af ansøgninger, og ikke mindst en afklaring af hvad der med fordel lægges vægt på i en ansøgning og at rette mindsettet mod alt det man godt kan.
Netop fokus på det positive og alle de små succeser, er det der gør at Maibritt synes at erhvervsmentoropgaven har været en fed ting at være en del af.
Hun udtaler:
”Det der har gjort det fedt er alle de små succeser undervejs.
Det at kunne videregive sin viden og andre kan drage nytte af det, det er bare mega fedt.
Den hjælp jeg har kunnet bidrage med gad jeg da godt selv have haft dengang jeg skulle
vælge vej”
Netop Maibritts udtalelse og overvejelser er måske det der kan få andre til at overveje at blive mentor.
Maibritt og Celine mødtes i gennemsnitlig 4 timer om måneden, hvorfor hun siger at det ikke har været så tidskrævende som man måske kunne frygte.
Når jeg spørger ind til om der er nogen bagsider ved det at være mentor svarer erhvervsmentor Maibritt:
”Ingen – der er ingen men’er. Ville helt sikkert gøre det igen.”
Hvis du har lyst til at vide mere om det at være frivillig erhvervsmentor så kan du læse mere på Foreningen Lige Adgangs hjemmeside.
I Foreningen Lige Adgang arbejder vi med mentorindsatser, hvor vi matcher personer fra erhvervslivet med unge, der går på den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Vi matcher den unge med personer, der arbejder inden for den specifikke branche, som den unge er interesseret i at arbejde med og derfor har brug for hjælp og sparring til at finde ud af, hvad man skal gøre for at kunne søge ind på uddannelsen.
Mentorindsatsen har til formål at hjælpe og støtte unge fra FGU, så de også får en plads i det danske erhvervsliv. Det kan være svært at finde ud af hvad mulighederne er, hvis ikke man har et netværk, der kan hjælpe til at guide en på rette vej og få støtte i processen – dette vil Foreningen Lige Adgang gerne give de unge igennem deres mentorindsatser.”
Fakta om det at være mentor:
|
Hvem er du? |
· Du er min. 25 år gammel. · Du har lyst til at bruge ca. 4 timer om måneden i 6 måneder på et mentorforløb · Du har erhvervserfaring og derfor aktuel viden om din branche · Du er tålmodig og lyttende, men også initiativrig og har lyst til at hjælpe din mentee godt på vej i livet.
|
|
Hvem er den unge? |
· Under 25 år, går på FGU (Forberedende Grunduddannelse) og har endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse. · Har brug for din hjælp til at udvikle sig personligt eller socialt. · Har brug for afklaring om deres ønsker og muligheder for en fremtidig uddannelse og beskæftigelse. · Mangler gode rollemodeller og netværk til at hjælpe
|
Lyder det interssant, og kunne du tænke dig at høre mere, så kan du læse om Foreningen Lige Adgangs mentorindsatser her; Mentorindsatser – lige adgang og tilmelde dig på følgende link: Tilmeld dig som mentor (kople.io), så ringer Foreningen Lige Adgang dig op og tager en uddybende snak med dig”
Hvad gør jeg, hvis jeg får en positiv selv-, hurtigt- eller PCR-test?
Hvornår kan du ophæve din selvisolation ved påvist covid-19?
Du har ikke symptomer på covid-19
Du har lette symptomer på covid-19
Lette symptomer på covid-19 kan være symptomer som løbenæse, ’kriller’ i halsen, enkelte host m.v., der typisk vil være forbigående, og hvor du ikke føler dig egentlig syg.
Betydelige symptomer på covid-19 kan være symptomer
Betydelige symptomer på covid-19 kan være symptomer som feber, vedvarende hoste eller vejrtrækningsproblemer, og hvor du samtidig føler dig syg.
Læs mere på coronasmitte.dk
DBH FGU NVS
Der var god stemning til efterårets tema-eftermiddag sidste onsdag, hvor FGU Nordvestsjællands tre samarbejdskommuner mødtes.
Eftermiddagen havde fokus på skolens forskelligartede tilbud og på samarbejdet med Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieskoler (NEG) om kombinationsforløb ved overgange til uddannelse på NEG. De fremmødte fra NEG havde medbragt små videoer, hvor nogle af FGU Nordvestsjællands tidligere elever fortalte om, hvordan de oplevede overgangen mellem FGU og NEG.
Vi ser frem til det videre forløb og samarbejde.
Til den politiske debat blev der mulighed for, at både elever og medarbejdere kunne stille en masse interessante spørgsmål om uddannelse, klima og meget mere. Debatten var succesfuld, og næsten 100 elever mødte op med spørgelysten i top. Vi håber, at debatten kunne hjælpe med at give afklaring for, hvor de skulle sætte deres kryds til folketingsvalget i går.
Har du lyst til at læse mere om denne spændende begivenhed, så kan du læse et indlæg fra Nordvestnyt, som var til stede på dagen.
Følg linket her: https://www.sn.dk/kalundborg-kommune/tre-politikere-svarede-paa-unges-spoergsmaal/
I forløbet har eleverne udarbejdet plakater og plancher, som afspejler, hvordan deres identitet, som musikere kunne se ud. På plakaterne ses elevernes coverbilleder, hvor de selv har arbejdet med, hvilket udtryk de ville skabe, blandt andet ved at redigere egne billeder og tænkt over farvevalg. Planchen blev brugt som en brainstorm til at skabe inspiration til plakaten.
Eleverne har derudover omskrevet sange med velkendt musik, som du kan få en smagsprøve på i videoen. Det synes, eleverne har været spændende at prøve, da de skulle være kreative med teksten.
Til sidst har eleverne arbejdet visuel identitet ved at udvælge en karakteristisk verdensperson, som alle kender. Dette skulle blive synligt i forhold til et flyselskab. Hertil skulle eleverne udarbejde en lille jingle. Du kan høre en af dem og se, om du kan gætte, hvilken person de har valgt. Du gør det ved at scanne QR-koden på billedet.
Vi har snakket med 2 af eleverne, som fortæller, at de i forløbet har fået viden om, hvordan man kan promovere sig som musiker via sin identitet og hvordan de kan få identiteten til at stråle igennem.
Eleverne valgte deres eget land efter egen interesse og ønske. Ud fra en brainstorm sammen på holdet kom de frem til forskellige emner, som kunne være interessant at undersøge i forhold til deres valgte land indenfor emner der dækker både dansk og matematik og engelsk. Eksempelvis hovedstaden, indbyggertal, valuta, kultur og meget andet.
Derefter tog holdet på tur og legede, at de skulle ud, og rejse.
Derfor gik turen til Kastrup til Københavns lufthavn, hvor eleverne oplevede både afgangshallen og ankomsthallen for at finde svar på nogle af de emner de skulle bruge til deres projekt.
Turen gik derefter med tog til Tårnby, og så med en bus til Flyvergrillen på Amager. Her fotograferede eleverne flyene, der landede og lettede, samtidig med, at de fik en lækker frokost.
Som afslutning på projektet bliver der udarbejdet en fysisk folder, om de udvalgte lande, så alle eleverne kunne læse om hinandens lande og ”rejser”.
I den forbindelse lærte eleverne en masse layoutmæssige færdigheder. Folderen kan de fremover bruge som en præsentationsportofolio til både dansk, engelsk og matematik.
Projektet havde stor succes, og eleverne var med på legen og synes, at det har været et spændende forløb.
I lyset af den nuværende energi- og forsyningssituation pålægges alle myndigheder og institutioner, som er en del af Børne- og Undervisningsministeriets organisation og ansvarsområde, at indføre de nødvendige energisparetiltag med ikrafttrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2022.
Energibesparende tiltag:
Den 28.9.2022 var vores bestyrelse på rundtur til vores 3 skoler, hvor de fik indblik i de fysiske rammer og et indblik i hvordan underviserne arbejder med HOP-forløb i praksis. Derudover fik de lejlighed til at hilse på nogen af vores søde elever.
Det var en god dag med mange gode input og mange gode drøftelser.
I løbet af uge 37 blev der afholdt visionsdage i Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommune.
Lokalerne var fyldt med god energi og gode ideer. Dagene bød på dialog og oplæg omkring de unge, uddannelse, iværksætteri, arbejdsliv, kulturliv og meget mere.
Vi takker for nogle fantastiske og inspirerende dage.
Signes mor, Lykke Nielsen, er så glad for at se datterens udvikling, at hun skrev til skolen og fortalte, hvordan datteren nu stråler efter de mange sorte år, og at hun har fået så stor tro på sig selv, at hun nu flytter hjemmefra.
AF LOTTE SCHARFF
I flere år af sin barndoms- og teenageår lå 20-årige Signe Lundberg Nielsen oftere i sin seng i stedet for at være i skole og være sammen med sine kammerater. Men hun kunne ikke holde ud at være i skole, hvor hun selv måtte kæmpe for at koncentrere sig om bøgerne og konstant fik dårlige karakterer, mens klassekammeraterne uden problemer bare bøjede sig over opgaverne og løste dem.
”Jeg har været rigtig ked af det i folkeskolen, blandet med en vrede på mig selv over, at jeg ikke kunne stå op og være glad i skolen og til stede, som mine klassekammerater var. Hvorfor kunne jeg ikke have det lige sådan?”, fortæller Signe fra hjemmet i Mørkøv, hvor hun bor sammen med sin far og to livlige puddelhunde, der højlydt og glædestrålende tager imod gæsterne.
”Jeg var generelt meget opgivende dengang”, tilføjer Signe, mens hendes mor, der deltager i interviewet, nikker tungt.
Tunge år for hele familien
For det var tunge år for Signe, og det påvirkede selvfølgelig hele familien, at hun havde det så svært med sig selv, at hun heller ikke formåede at holde fast i de skrøbelige venskaber, hun fik skabt, da hun kom i 7. klasse på den daværende Tølløse Centralskole.
”Udover at jeg havde svært ved at koncentrere mig i timerne med de boglige fag, havde jeg også svært ved at holde fast i mine venner. Jeg stod også helt af ved terminsprøver og eksamener, så mine karakterer svingede meget”, fortæller Signe og fortsætter:
”Det påvirkede mig mentalt, for hvad var der var galt i mit hoved, siden jeg ikke kunne finde ud af at holde fokus?”.
Karaktererne steg markant, da hun kom i 10. klasse på 10. klassecentret i Holbæk. Men Signe havde stadig kvaler med at koncentrere sig. Alligevel begyndte hun på EUC, hvor hun tog første og anden del af grundforløbet som bygningsmaler. Hun nåede også at komme i lære hos to forskellige malermestre. Men det gik heller ikke, fordi hun ikke kunne håndtere hverdagen som malerlærling.
”Jeg kunne ikke få samling på det hele. Så det endte med, at jeg opgav”.
Brikkerne faldt på plads
Signe begyndte derfor at gå hos en psykolog, som hurtigt spottede, at teenagepigen sikkert havde en uopdaget diagnose. En psykiater, som hun blev henvist til, diagnosticerede hende med opmærksomhedsforstyrrelsen ADD.
”Det lettede og fik en masse brikker til at falde på plads hos mig”, fortæller hun.
For nu vidste hun – og familien – at der var en årsag til, at hun havde svært ved at holde fokus og få styr på tankemylderet i hovedet, som fyldte dag og nat.
Blomstrede op hos ’Blomsterpigerne’
I februar i år begyndte Signe som elev på fagtemaet Handel & Kundeservice, bedre kendt som ’Blomsterpigerne’ på FGU Nordvestsjællands afdeling i Svebølle. Og så vendte hendes liv 100 procent.
”Først var jeg lidt skeptisk. Men allerede efter en uge tænkte jeg, at her ville jeg virkelig gerne gå. For min lærer stresser ikke og har respekt for, at man på grund af sin diagnose kan have det svært”, fortæller Signe med strålende øjne.
”Ja, der er sådan en rummelighed på FGU”, indskyder Lykke, og Signer nikker ivrigt.
”I folkeskolen var kravet hele tiden, at man skulle yde noget mere, end man kan. Men på FGU er kravet, at man skal gøre det så godt, man kan. Jeg er rigtig glad for værkstedet og for den måde, skolen håndterer læring og os unge mennesker på”, siger Signe med et smil, der lyser hele hendes ansigt op.
Hvor hun før helst ville ligge i sin seng, og lade livet passerer forbi hende, står hun nu gladeligt op klokken 05.30, og tager toget fra Mørkøv til Svebølle en times tid senere.
Efter bare tre måneders skolegang på FGU Nordvestsjælland stråler Signe nemlig af lyst på livet.
”Jeg går glad i seng og næste morgen står jeg op og er glad for, at jeg skal i skole. Mens jeg har gået på FGU, er jeg gået fra at være helt i sort til at have et håb om, at jeg kan noget, og at der er lys for enden af tunnelen”, fortæller Signe, der også har fået venner på skolen, som hun hænger ud med udenfor skolen.
Skrev takkebrev til skolen
”Vi har fået en helt anden pige herhjemme. Hun er glad, udadvendt, aktiv og social. Hun er også begyndt at konfrontere os, hvis der er noget hun er uenig i. Det har hun aldrig gjort før. Vi går nærmest rundt med armene over hovedet hele tiden, for nu har Signe det samme liv som andre unge,”, fortæller Lykke og sender sin datter et stort smil.
Oplevelsen med at se datteren vokse og blive gladere dag for dag gjorde, at Lykke Nielsen satte sig til tasterne og skrev en mail til FGU Nordvestsjælland, hvor hun af hjertet takkede skolen for, at hendes datter har fået det så godt.
”Før Signe begyndte på FGU Nordvestsjælland, havde jeg aldrig hørt om FGU. Men gudskelov for at FGU eksisterer”, lyder det inderligt fra Lykke Nielsen.
For nu har Signe også fået mod på for alvor at tage fat på sit voksenliv.
”Jeg har lige fået at vide, at jeg fra den 1. juni har fået en af ungdomsboligerne, som ligger bag skolen i Svebølle”, fortæller Signe.
Vores undervisningsform virker
De rosende ord fra Lykke Nielsen lunede både hos lederen af skolen i Svebølle og skolens direktør.
”Det betyder utroligt meget for os og ros luner jo”, siger Jimmi Jensen, der også har sørget for at dele Lykke Nielsens ros med skolens lærere, vejledere og direktør Jørgen Ravnsbæk.
Hos direktøren viser mailen endnu en gang, at FGU kan noget helt særligt, lige som den styrker troen på, at den styrkebaserede undervisning med fokus på elevernes styrker, er den helt rigtige undervisningsform.
”Fordi vi har så meget fokus på den enkelte elev, oplever vi tit, at de får en følelse af at kunne lykkes. For nogle er det første gang efter flere års nederlag i folkeskolen. Og det er dét, FGU kan. Vi kan løfte eleverne på det faglige, men også på det personlige niveau”, siger Jørgen Ravnsbæk, der også sætter stor pris på, at Lykke Nielsen tog sig tid til at skrive til skolen.
Billedtekst: Signe blomstrede op, da hun begyndte på fagtemaet Handel & Kundeservice hos FGU Nordvestsjællands afdeling i Svebølle. Foto: Lotte Scharff
Billedtekst: Lykke Nielsen er så glad for datterens udvikling, at hun skrev en mail til skolen, hvor hun af hjertet takkede for, at hendes datter har fået det så godt. Foto: Lotte Scharff
Billedtekst: Den 1. juni begynder et nyt kapitel i Signes liv, når hun flytter ind i en af ungdomsboligerne bag skolen i Svebølle. Foto: Lotte Scharff
En oplevelse vi aldrig glemmer. Spændende. Oplevelser man aldrig vil glemme. Spanske børn. Søde mennesker. Kærlighed. Billig mad. Palmer. Varme. Paradis. Hygge. Fællesskab.
AF LOTTE SCHARFF
Det vælter ud af munden på de seks elever, når de skal sætte ord på deres måned i det spanske, hvor de med støtte fra Erasmus+ projektet havde fået mulighed for at bo sammen i en lejlighed og arbejde hver dag enten på en skole, i en butik og i en frisørsalon på den kanariske ferieø Fuerteventura.
For der er ingen tvivl om, at det opholdet har gjort et stort indtryk på de seks elever fra FGU Nordvestsjælland, Cenia Larsen, 18 år, Aristote Mushagalusa 17 år, Lucas Bach, 19 år, Celine Eplov Sølling, 18 år, Thea Christiansen, 18 år og Marie Andersen, 18 år, der alle kommer fra et af FGU Nordvestsjællands AGU hold eller fra fagtemaet Omsorg & Sundhed.
Hilser med kindkys
”Der var en dreng på 10 år, som gik i den klasse, hvor jeg arbejdede. Han mindede mig så meget om mig selv i den alder. Og så var han var en guttermand”, fortæller Aristote med et stort smil.
Der var rigtig mange nye ting, de seks FGU-elever skulle forholde sig til og lære under deres ophold i det spanske. Det var alt, lige fra at spise aftensmad sent, vente i lang tid på at få den mad, man havde bestilt, varmen, palmerne, sproget og omgangsformen med andre mennesker.
” Folk var bare så søde og imødekommende. De hilste på én med at et kys på begge kinder”, fortæller Lucas og smiler over hele hovedet ved tanken.
”Åh ja, det savner jeg. Den måde at sige hej på”, lyder det øjeblikkelig fra Celine, der arbejdede i en sportsbutik under opholdet.
Vil huske børnene for evigt
De spanske børn, som fire af eleverne hjalp med at undervise på en folkeskole, kommer de heller aldrig til at glemme.
”Jeg savner allerede den 1. klasse, jeg havde. Da jeg skulle hjem, fik jeg en bunke tegninger og en af pigerne begyndte at græde, da hun skulle sige farvel til mig. Jeg stortudede også i lufthavnen, da vi skulle rejse hjem”, fortæller Cenia, som er parat til at rejse tilbage til Fuerteventura. Nu.
Hun var blandt de fire elever, der arbejdede på den samme skole. Og lige som Cenia, fik de på den sidste dag også masser af tegninger fra børnene på skolen.
”Børnene på skolen, det var en ekstra kærlighed. Jeg gik hjem med to bæreposer fyldt med tegninger og et krus, som fire af dem havde lavet til mig med et billede mig og dem selv på. Det var helt vildt sødt”, fortæller Marie, mens Lucas og Aristote nikker og fortæller, at de også fik flere tegninger fra ’deres’ elever og et halssmykke med et A hængende i.
De fire er også rørende enige om, at der er stor forskel på spanske og danske børn i deres måde at opføre sig på.
”De er mere modne i en ung alder, de er lettere at tale med og så er de søde. De er opdraget fucking godt”, mener Lucas.
Ramt af sygdom
Egentlig var det meningen, at Thea også skulle have været på skolen. Men hun var så uheldig at blive syg med feber og en masse snot, da de ankom til varmen på ferieøen. Og så viste det sig, at skolen ikke var det rette praktiksted for hende.
”Jeg kom til at arbejde i en frisørsalon i stedet for, hvor jeg gik til hånde, fejede gulv osv. Men jeg måtte blive hjemme i lejligheden alene i flere dage, hvor de andre var afsted”, fortæller hun og lægger ikke skjul på, at det var hun rigtig ærgerlig over.
Blev tilbudt arbejde
Som den eneste af de seks elever arbejdede Celine i en sportsforretning. Men også dette match viste sig at være nærmest perfekt.
”Jeg lavede alt andet end at ekspedere kunderne på grund af sproget. Men de var rigtig søde. Faktisk ville de ansatte ikke af med mig. De har også skrevet til mig, om jeg ikke kommer tilbage og arbejder for dem igen. Det overvejer jeg da at sige ja til”, fortæller Celine beskedent.
Lige som de andre, som arbejdede på skolen, fik hun også en masse gaver af sin arbejdsplads.
”De gav mig løbende gaver, hvor jeg har fået to par sko, to par bukser, tre bluser, mad og en nøglering”.
Har meget tilfælles
Inden de seks elever tog afsted til det spanske ferieparadis, kendte de ikke særlig meget til hinanden. Udover at et par af dem går på samme fagtema eller hold. Men ellers ikke. Det er der i den grad blevet ændret på.
”Jeg var inden afrejsen meget usikker på, om vi ville have noget tilfælles og komme godt ud af det med hinanden. Men der gik kun tid, så fandt vi ud af, at vi har meget tilfælles”, fortæller Marie.
Mens de seks bliver interviewet fyger det med kærlige drillerier, indforståede grin, og skub i siden som klart viser, at de med Erasmus+ projektet rejste ud som seks unge mennesker, der ikke kendte hinanden, og kom hjem som seks unge mennesker med en oplevelse for livet i bagagen, og nye nære venskaber.
Billedtekst: En månedsophold på den spanske ferieø, Fuerteventura, er slut for fra venstre: Lucas, Thea, Aristote, Dorte Hahn (der har sørget for at få projektet til skolen),Cenia, Marie og Celine. Foto: Lotte Scharff
Billedtekst: Lucas med nogle af de fine tegninger, han fik af børnene på skolen, hvor han arbejdede. Foto: Privat.
Billedtekst: Celine omgivet af gaverne fra sportsbutikken, hvor hun arbejdede. Foto: Privat.
Skolens elever var guider i menneskehavet omkring Hønghallen i de tre dage, som DM i Skills varede. Og de havde travlt.
AF LOTTE SCHARFF
Man skulle tro at hele Sjælland var draget til DM i Skills. For fredag formiddag, som er andendagen af afviklingen af DM i Skills, er menneskehavet så massivt at uanset, hvor man går, står eller kigger er der mennesker. Især ved hovedindgangen til Hønghallen, hvor den ene turistbus efter den anden sætter et læs af skoleelever af, er mylderet tykt.
Alle som en styrer skoleelever og publikum fra P-pladsen direkte mod hovedindgangen, hvor en jetjager, telte og FGU-elever iklædt skrigorangefarvede veste står klar til at tage imod publikum.
Vi hjælper folk
”Vi hjælper folk til at finde vej. Det kan være til wc’et, hvis deres Q&A kode ikke virker og så deler vi også oversigtskort ud”, fortæller Emma, 18 år, der til daglig er elev på fagtemaet Omsorg & Sundhed i på FGU Nordvestsjællands skoleafdeling i Svebølle.
Hun og holdkammeraten Bianca, 17 år, har – lige som de andre elever fra skolens tre afdelinger – rigtig travlt med at hjælpe og vise vej.
”Jeg synes, det er fedt at komme ud og tale med en masse mennesker. Og hjælpe dem”, siger Bianca.
Mens vi står og taler kommer en lille gruppe af yngre skoleelever hen til Emma og Bianca. De skal lige høre, hvilken vej de skal gå. Og straks tager Emma fat i et af kortene, viser hvor deres destination er og peger og forklarer.
Travle, men hyggelige dage
”Det er hyggeligt at hjælpe folk. Og der er mange, der har brug for hjælp”, siger hun og smiler.
”Ja, der er især mange, der spørger, hvor wc’erne er”, tilføjer Bianca.
”Eller hvilken vej de skal gå for at komme hen til den og den hal”, siger Emma, mens Bianca nikker.
Pigerne har været på benene I Høng siden klokken 07.45. Og om en times tid er er deres vagt forbi, de har fri og så skal de selv ud at kigge på de mange, mange stande, hvor elever fra hele landets erhvervsuddannelser viser deres kunnen i de forskellige håndværksfag.
”Vi skal hen at se pædagogassistentstanden, fordi vi begge gerne vil gå den vej. Bagefter skal vi over i Hal 3 og have smagsprøver”, griner de.
Omkring 50 elever fra FGU Nordvestsjællands tre skoler i Holbæk, Fårevejle og Svebølle har fungeret som guider. De har arbejdet i to hold, hvor det første hold mødte allerede kl. 07.45 i Høng, mens det andet hold møder ind kl. 11.30 – 15.00.
Billedtekst: Emma og Bianca havde travle dage som guider til DM i Skilss i Høng. Foto: Lotte Scharff
I går blev fire underskrifter fra direktørerne for FGU Nordvestsjælland, Jørgen Ravnsbæk, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasiale uddannelser, Steffen Lund, Odsherred Erhvervsforum, Henrik Andersen og for Odsherred Kommune, viceborgmester Niels Nicolaisen (V) sat og en ny alliance, der skal gavne de unge i Odsherred, er nu en realitet.
AF LOTTE SCHARFF
For UddannelsesAlliancen, som er navnet på alliancen mellem de fire uddannelsesinstitutioner, forening og kommune, skal nemlig i tæt samarbejde stå for at få flere af de unge i Odsherred mellem 16 og 25 år i gang med enten en uddannelse eller i arbejde.
Det skal blandt andet ske ved at de unge kommer i praktikophold hos lokale virksomheder. Erfaringerne viser nemlig, at netop et praktikophold i høj grad er med til at få den unge til at finde sin livsbane i arbejds- og voksenlivet.
Som hun sidder der i stolen med det tykke, mørke hår bølgende om skuldrende, de mørkebrune øjne glimter og de selvsikre smil kommer og går konstant på det smukke ansigt, er det umiddelbart meget svært at tro, at Ghadir har måtte kæmpe hårdt og indædt for at få sit liv på fode. Men det har hun. Og for at vise andre unge, at selv om livet kan være rigtig svært og hårdt, så skal man ikke give op, har den 20-årige kvinde med den iranske baggrund indvilliget i at fortælle sin historie.
AF LOTTE SCHARFF
”I dag er jeg et meget stærkere menneske. Men jeg ville ønske, at det ikke var sket på dén baggrund”, siger Ghadir An-Haqqash, og læner sig tilbage i stolen, mens hun slår ud med armene i en trist gestus.
For nu tegner livet endelig lyst og fyldt med håb for den 20-årige kvinde, der både har været vidne til og på hårdeste vis erfaret, hvordan en voldelig far og en tvangsfjernelse kan sætte dybe ar på sjælen i et ungt menneske.
Siden marts 2020 har hun gået på FGU Nordvestsjælland AGU-hold for at forbedre sine karakterer fra folkeskolen. Det er gået så godt, at hun her i februar begynder på ZBC, hvor hun i de første tre uger deltager i FGU Nordvestsjællands overgangskombinationsforløb, indtil hun er faldet til på den nye uddannelse. Og så er hun netop flyttet ind i sin første lejlighed.
Far slog os med et boldbræt
Ghadir er nummer fire i en børneflok på seks. Hendes forældre var begge kommet til Danmark fra Irak, da hun kom til verden i Høje Taastrup. Men livet i den børnerige familie, hvor farmoren boede et par etager længere oppe i samme opgang, var præget af Ghadir’s fars humør.
”Vi levede i konstant stress. Min mor, mine søskende og jeg var hele tiden i gang med at rydde op eller gøre rent, så vi slap for at høre på min fars råberi. Eller for at han slog os”, fortæller hun.
Netop volden fra faderen oplevede de seks børn og deres mor jævnligt, når faderen mistede tålmodigheden. Ofte blev børnene sat på rad og række i sofaen, hvor de blev beordret til at trække knæene op til brystet og flekse fødderne, så fodsålerne vendte udad.
”Så slog han os på fodsålerne med en vandslange eller et boldbræt. Hvis vi satte fødderne ned, fik vi dobbelt straf. Og lussinger. Men vi var for bange til at sige fra. Nogle gange løb vi op til vores farmor, som så fik stoppet ham”, husker hun tilbage.
Far voksede op med vold
Mens Ghadir fortæller om de rædselsvækkende oplevelser fra sit barndomshjem, får hun koldsved over hele kroppen og må holde en pause, før hun kan fortælle videre. For selv om minderne gør ondt, er det vigtigt for Ghadir at fortælle hele sin historie. Lige som det er vigtigt for hende, at andre forstår, hvorfor hun, på trods af alt, har tilgivet sin far.
”Der var jo også mange positive ting i mit hjem. Min far har ikke slået os børn, fordi han hadede os. Nej, han troede, det var sådan man gjorde, for sådan er han selv vokset op. Min farfar slog sine børn meget, derfor troede min far, at det var den rigtige metode at bruge”, forklarer Ghadir med glødende brune øjne.
Samtidig gik det heller ikke særlig godt for hende i skolen, hvor hendes skolegang begyndte med et nederlag. Ghadir havde nemlig ikke gået i børnehave som lille, og måtte derfor gå 0.klasse om, fordi hun ikke kunne nok dansk, da hun kom i skole.
”Jeg blev mobbet, og jeg syntes ikke, at lærerne tog hånd om den mobning, der fandt sted. Og det sammen med volden derhjemme kunne jeg slet ikke overskue noget, så jeg begyndte også at pjække”, husker hun.
Blev fjernet på et splitsekund
Da Ghadir var 14, ændrede hendes liv sig på et splitsekund. En helt almindelig dag midt i en matematiktime blev hun hentet af skolelederen, der fortalte, at hendes sagsbehandler fra kommunen sad og ventede på hende på skolens kontor. Der sad hendes to yngre brødre på henholdsvis ni og 12 år med nogle andre sagsbehandlere også og venter på hende.
Det viste sig nemlig, at faderen havde indrømmet at han havde slået sine børn.
”Jeg havde jo ellers benægtet det tidligere, og det gjorde jeg igen. Men mine brødre endte med at fortælle, at vi var blevet slået. Så tog de min telefon fra mig, og så fik jeg at vide, at jeg ikke skulle hjem til min mor igen. Så gik jeg i chok og begyndte at græde og græde”, husker Ghadir og får blanke øjne ved mindet.
De tre børn blev ført ud af skolens bagudgang og kørt til kommunens socialforvaltning. Her skulle de en ad gangen tale med en sagsbehandler.
”De blev ved med at ville have mig til at fortælle om min fars vold. Men jeg ville ikke”, husker hun.
Ingen kontakt med forældrene i et år
De tre søskende blev sammen installeret i flere sommerhuse, indtil de blev anbragt på et opholdssted. På det tidspunkt var der gået næsten et helt år siden, Ghadir og hendes to yngre brødre blev tvangsfjernet.
”I den tid havde vi ingen kontakt med vores forældre. Overhovedet. Vi følte os nærmest spærret inde, selv om vi tre søskende heldigvis ikke blev splittet op”, husker hun.
Imens havde kommunen tildelt Ghadirs forældre en familiekonsulent. Det skulle vise sig at være godt for Ghadir og hele hendes familie.
”Familiekonsulenten fik min far til at forstå, at man ikke slår sine børn her i Danmark. Og min far har også undskyldt og lovet os, at han ville gøre det bedre fremover. Det har han gjort. Men vi børn har alle dybe ar på sjælen”, fortæller hun.
Familien blev ødelagt
Efter det første år begyndte Ghadir og hendes brødre at have samvær med deres forældre igen. Men det var svært, for familien var ikke længere den samme, som før tvangsfjernelsen.
”Min familie er blevet så ødelagt af det. Da vi begyndte at have samvær, talte vi aldrig om det. Og i flere år lukkede jeg fuldstændig ned for mine følelser, så jeg ikke kunne mærke min krop. Om vinteren gik jeg i top og short uden at fryse, for jeg havde lagt låg på og havde kun fokus på, at vise, at Ghadir kan klare alt, samtidig med at jeg skulle passe på mine brødre. Det er først nu, flere år efter, at jeg kan mærke mig selv igen”.
Nogle år efter blev Ghadir flyttet til et opholdssted i Holbæk Kommune, hvor hun tog sin 9. klasse. Den bestod hun, selv om hun i havde mistet nogle år af sin skoletid på grund af tvangsfjernelsen.
Fik et alkoholmisbrug
”Men så begyndte jeg at ’fyre’ den af. Jeg havde som muslimsk pige aldrig prøvet at drikke alkohol, men jeg fandt ud af, at alkohol fik mig til at glemme det hele lidt, så jeg kunne få en pause fra det hele. Og så fik det mig til at kunne sove”.
Ghadir begyndte at drikke vodka eller tequila dagligt og fik hurtigt oparbejdet et misbrug. Opholdsstedet opdagede selvfølgelig hendes misbrug og alle supermarkederne i byen blev bedt om, at de skulle forlange, at Ghadir skulle vise sit ID.
”Men jeg havde så meget brug for alkohol, at jeg da bare fik nogle andre til at købe det for mig”, fortæller hun.
Da hun fyldte 18 flyttede hun ind på et kollegieværelse i sin hjemkommune. Men Ghadirs værelse fik hurtigt ry for at være der, hvor festen foregik.
Pas på med at tvangsfjerne
”Det gik jo ikke, så jeg flyttede hjem til mine forældre igen. Og da jeg begyndte på FGU Nordvestsjælland for næsten to år siden, var det for at gøre min skole færdig. Derfor blev jeg boende hos dem i stedet for at bo rundt omkring hos veninder”, fortæller hun.
Mange vil nok undre sig over, at Ghadir flyttede hjem til sin mor og far igen. Det forstår Ghadir også godt.
”I dag bebrejder jeg ikke mine forældre noget. Men det har taget mig lang tid at nå dertil. Jeg synes, at man skal være meget varsom med at tvangsfjerne børn, for der er mange andre måder at hjælpe på. Vi børn blev ødelagt af den tvangsfjernelse, det havde vi ikke behøvet, hvis vi havde kunnet blive derhjemme og have fået hjælp”, mener hun.
Fremtiden ser lys ud
I de to år Ghadir har været elev på FGU Nordvestsjælland har hun fået meget hjælp fra skolen til at finde sine ben igen. Og især har hendes vejleder været en stor støtte for Ghadir.
”Min vejleder har kæmpet en kæmpekamp for mig”, smiler Ghadir, der nu ser meget mere lyst på livet. Forleden gik et stort ønske nemlig i opfyldelse, da hun flyttede ind i sin første lejlighed.
”Det er en rigtig fed lejlighed, hvor jeg er sikker på, at jeg kan stabilisere mig. Og til Og nu til februar er jeg færdig på FGU og skal starte på ZBC. Når jeg har gennemført den uddannelse, kan jeg springe videre til enten sygeplejerske eller pædagogstudiet, som jeg gerne vil uddanne mig til”, siger hun mens de brune øjne stråler af forventningsfuldt.
Og for at ’snuse’ til sygeplejerskefaget, er Ghadir netop blevet ansat i et fritidsjob på Holbæk Sygehus som runner.
Når det nye skoleår begynder i august, er al rygning, brug af snus og el-cigaretter i undervisningstiden en saga blot på FGU Nordvestsjælland. Den røgfri skole er en del af regeringens nationale handleplan, og det vil få konsekvenser, hvis man ikke overholder kravet.
AF LOTTE SCHARFF
En røgfri skoletid skal være med til at sikre et sundt lærings- og arbejdsmiljø for elever og medarbejdere på FGU Nordvestsjælland. Derfor støtter skolen regeringens nationale projekt Røgfri fremtid, hvor ingen børn og unge ryger fra 2030.
Derfor bliver FGU Nordvestsjælland på lige fod med de andre uddannelsesinstitutioner i landet røgfrie i skoletiden. Ligesom røgfri skoletid bliver en del af skolens ordensreglement. Dermed må der ikke ryges nogen former for tobaksmidler, e-cigaretter eller tages snus på skolens matrikel i skoletiden, når man er på tur, ligesom man heller ikke kan gå udenfor matriklen for at ryge.
Vi vil hjælpe eleverne
”Vi forventer ikke, at alle eleverne holder op med at ryge. Men de der vil, vil vi meget gerne hjælpe med at stoppe med at ryge. For undersøgelser viser, at rigtig mange unge begynder at ryge, når de begynder på en ungdomsuddannelse”, siger Gitte Vind, der er pædagogisk leder af FGU Nordvestsjællands Holbæk afdeling.
Derfor tilbyder skolen, at elever kan komme på rygestop kurser. Ligesom skolens fokus vil være at forhindre at flere begynder at ryge i skoletiden samt at hjælpe eleverne med at overholde rygepolitikken og komme godt igennem en røgfri skoletid.
Hvis man ikke overholder røgforbuddet, vil det få konsekvenser, hvor den yderste konsekvens er bortvisning fra skolen.
Holbæk, Fårevejle og Svebølle
Fårevejle
Svebølle
Svebølle
Holbæk, Fårevejle
og Svebølle
Fårevejle
Holbæk
Holbæk
Svebølle
Holbæk og Svebølle
Svebølle
Det er din faglige baggrund, der afgør, hvilket niveau, du skal begynde på.
Læs mere her!
