Michelin-frokost

Med FGU-håndværk

Michelin-frokost på Audebo Pumpestation – med lokale rødder og FGU-håndværk

Mandag blev den nyrenoverede Audebo Pumpestation forvandlet til en kulinarisk perle, da Geopark Odsherred og VisitOdsherred inviterede nordiske topkokke til Chef’s Lunch i forbindelse med Michelin-uddelingen.

Menuen bød på smørrebrød med kartofler – serveret på håndlavede serveringsbrætter skabt af eleverne fra BBA Grøn på FGU Nordvestsjælland i Holbæk. Brætterne er lavet af kalmerplanker og har taget mange ugers arbejde, hvor eleverne har savet, slebet, målt og øvet sig i at lave flotte brændemærker.

Det er fantastisk at se, hvordan elevernes håndværk bliver brugt i virkeligheden – i et arrangement med så høj faglighed og stor synlighed. Det giver stolthed og motivation, når det, man laver i undervisningen, får liv uden for værkstedet.

KL's Ungetræf

AGU-Online med stand

KL’s Ungetræf i Odense samlede fagfolk fra hele landet til en dag fyldt med viden, netværk og ny inspiration. Ungetræffet er mødestedet for alle, der arbejder med unge – fra den kommunale ungeindsats og FGU-institutioner til repræsentanter fra ministerier, styrelser, organisationer og private aktører.

AGU-online var med hele vejen!
Vi deltog med en stand og delte vores erfaringer med digitale læringsfællesskaber. Mange kiggede forbi og tog en snak om, hvordan vi sammen kan skabe nye veje for unge, der har brug for et tilbud, der passer til deres liv.

Tak til KL (Kommunernes Landsforening) for et veltilrettelagt arrangement.

FGU Nordvestsjælland sætter overgangsalderen på dagsordenen

Trivsel midt i livet

FGU Nordvestsjællands tillidsrepræsentanter (TR), arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og ledere har været samlet på Hotel Strandparken i Holbæk til en temadag om overgangsalder på arbejdspladsen. Med emner som trivsel, rummelighed og livsfaser i centrum markerer dagen et vigtigt skridt i FGU Nordvestsjællands arbejde for at skabe en inkluderende og bæredygtig arbejdsplads – også midt i livet.

Trivselspolitikken i nyt lys
Medarbejdernes trivsel er allerede grundfæstet i organisationens trivselspolitik, men i dag blev et nyt kapitel i politikken åbnet. Overgangsalder som længe har været et tabubelagt emne, blev italesat som en vigtig faktor i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø. Der er et fælles ansvar for at alle i organisationen trives i hverdagen – uanset hvilken livsfase en medarbejder står i.

Trivselspolitikken dækker i forvejen bredt, men fremadrettet skal overgangsalderen og det at være midt i livet – hos både kvinder og mænd – integreres i denne helhedsforståelse.

Ifølge Direktør Jørgen Ravnsbæk skal vi tage handling: "Vi sætter fokus på vores trivselspolitik og personalehåndbog – og overgangsalderen skal skrives ind. Det koster både organisationen og samfundet dyrt, hvis vi ikke tager det alvorligt. Vi vil være firstmovers og tage ansvar," fortæller han.

Pernille Nihøj fra Uddannelsesforbundet, satte ord på, hvor vigtigt det er, at arbejdspladsen tør tage fat om dette ofte tabubelagte emne: "Det er godt, FGU Nordvestsjælland rækker ud til os. Vi kan være med til at give input til trivselspolitikken og være frontløbere på perioden ’midt i livet’. Vi ønsker dem held og lykke med det og håber, at andre skoler bliver inspirerede af det," fortæller hun.

Midt i livet er ikke kun en udfordring – det er en styrke
Dagens oplægsholder, Charlotte Eriksen, delte både personlig erfaring og professionel indsigt i de fysiske og psykiske forandringer, som det at være midt i livet medfører for både mænd og kvinder. Helt sundhedsfagligt bliver der set forskelligt på emnet, afhængigt af om man er mand eller kvinde, da livsfasen opleves meget forskelligt og både symptomer og følelser varierer fra person til person. En fællesbetegnelse er derfor blevet ’midt i livet’.

”Midtlivet er en naturlig del af livet og det er et tabu, at snakke om. Det påvirker arbejdslivet, trivsel, økonomi og ligestilling. Vi skal skabe plads til udvikling og forandring og det skal være trygt at være et menneske i forandring på arbejdspladsen. Det er en livsændrende fase – på godt og ondt," lød det fra Charlotte, som til daglig arbejder som coach og foredragsholder med fokus på netop livet midtvejs.

Charlotte påpegede, at 68% af kvinder oplever, at overgangsalderen påvirker deres arbejdsliv negativt. Derfor er det netop et vigtigt emne at tale højt om på arbejdspladsen for at sikre medarbejdernes trivsel, når deres liv er under forandring. Samtidig rummer perioden potentiale for positiv forandring, personlig udvikling og styrket handlekraft, som kræver at arbejdspladsen understøtter det.

Charlotte præsenterede konkrete mikrostrategier til hverdagen: bedre søvnvaner, bevægelse, pauser, samtaler og ikke mindst en struktureret tilgang til planlægning og forventningsafstemning. I den forbindelse blev det vigtigt at diskutere konkrete mikrohandlinger på FGU Nordvestsjælland, som organisationen kan arbejde videre med.

Trivsel er et fælles ansvar, som kræver handling
På dagen blev der diskuteret frem til mange gode mikrohandlinger om blandt andet temaworkshops, oplægsholdere, udpegning af ambassadører, fleksibilitet i hverdagen, forventningsafstemninger mellem kollegaer og elever, makkerskab, fokus på pauser, sundhedsforsikringer og samtalepunkter til MUS-samtaler.

I løbet af det næste skoleår vil FGU Nordvestsjælland oplyse medarbejderne om det at være midt i livet og indsamle viden, som kan munde ud i konkrete handlingsforslag. Et centralt budskab fra dagen er, at ansvaret for trivsel midt i livet er tredelt: det ligger hos den enkelte, hos arbejdspladsen og hos samfundet. Det er ikke op til medarbejderen alene at finde løsninger – rammerne til udviklingen skal være til stede.

Rummelighed på arbejdspladsen
Dagen begyndte med at deltagerne beskrev, hvornår de trives på arbejdspladsen. Her blev der peget på faktorer som fællesskab, anerkendelse, opbakning, rummelighed og humor. Det er præcis de kvaliteter, der skal til, når arbejdspladsen tør tage fat på svære og tabubelagte emner – som overgangsalder og de forandringer, der følger med livet midt i livet.

Ved at sætte fokus på overgangsalderen og invitere til åbenhed og dialog, skabes et rum, hvor medarbejdere bliver set og hørt, og hvor der er opbakning og plads til forskellighed. Det handler ikke kun om at forebygge mistrivsel, men også om at styrke fællesskabet og sikre, at alle – uanset livsfase – føler sig værdsat i arbejdslivet.

Deltagerne fra både TR, AMR og ledelsen på FGU Nordvestsjælland udtrykte stor tilfredshed med dagen og emnet. Det blev udtrykt, at der ikke skal være berøringsangst om emnet, men at det er vigtigt at skabe åbenhed og rummelighed om det. Leder Stine Pallesen fortæller ”Vi skal italesætte det som en del af livet og anerkende, at det er en del af os.” Jørgen Ravnsbæk fortsætter ”Og det er vigtigt med rummelighed på arbejdspladsen, og at vi får det ud at leve ved at tale om det.”

Læs mere her: https://nordvestnyt.e-pages.pub/titles/nordvest/4774/publications/3511/pages/26 

Sommerafslutning med Bregninge Plejecenter

Omsorg & Sundhed i Svebølle

Siden februar har eleverne fra Omsorg og Sundhed i Svebølle besøgt Bregninge Plejecenter hver onsdag. Her har de skabt nærvær, fællesskab og gode oplevelser sammen med plejehjemmets beboere og de har skabt bro mellem generationer.

Nu har eleverne afsluttet forårets forløb, men de glæder sig allerede til at fortsætte det meningsfulde samarbejde efter sommerferien. Til afslutningen havde eleverne fået hjælp fra andre fagtemaer på skolen. Mad & Ernæring havde kreeret et ægte sønderjysk kagebord, og Kunst & Design havde fremstillet flotte keramikfigurer som præmier til dagens bankospil. Dagen blev rundet af med fællessang: “I østen stiger solen op”.

Beboerne har givet masser af ros og varme ord med på vejen – og fortæller, at de taler om elevernes besøg i flere dage efter. Det betyder noget både for beboernes trivsel, men også for eleverne, som hver gang vokser med opgaven.

Unge ukrainere i Danmark

En fremtid i uvished

Da krigen i Ukraine brød ud, blev livet vendt på hovedet for millioner af mennesker. Tre af dem er Anna, Kristina og Slava, som i dag er 18 år gamle og elever på FGU Nordvestsjælland. De kæmper for en fremtid i Danmark, men lever samtidig i en uvished om, hvad der skal ske.

Flugt fra krigen
Anna stammer fra en by i det nordlige Ukraine, tæt på grænsen til Rusland og Hviderusland – et af de første områder, der blev ramt af krigen. Sirenerne lød konstant, og dagene gik frem og tilbage i beskyttelsesrum. Sammen med sin mor og lillesøster flygtede Anna til Danmark, hvor hendes faster tog imod dem i april 2022. Efter to uger i hendes hjem fik de deres egen bolig. Annas mor, der før arbejdede som Senior Produkt Manager, arbejder nu i et supermarked, og hendes lillesøster går i folkeskole. I mellemtiden er hendes mors mand, som kæmper i hæren, blevet hårdt såret.

I Slavas hjemby blev veje og broer bombet, hvilket forhindrede mad og vand i at nå de lokale butikker. Familien måtte klare sig med en times vand om dagen. Sammen med hans mor, morens mand og lillesøster flygtede de først til Tyskland, men på grund af hans syge lillesøster og dårlige forhold i asylcentret, valgte de at tage videre til Danmark i marts 2022. Efter et ophold i Sandholmlejren blev de sendt til Odsherred.

Kristina kommer fra samme by som Slava, og de blev kærester inden krigen. Kristina boede hos sin mormor i Ukraine, som sidenhen er gået bort, hvorfor Kristina ikke længere har familie tilbage i Ukraine. Da krigen brød ud, flygtede Kristina til Polen, hvor hendes mor allerede boede. I Polen blev hun sat i arbejde som barnepige for sine halvsøskende og fik ikke mulighed for at tage en uddannelse. I juni 2023 valgte hun at rejse alene til Danmark for at være sammen med sin kæreste Slava, hvis mor bød hende velkommen og gav hende et sted at bo.

Et nyt liv i Danmark
Udover at de unge ukrainere skal forholde sig til krig i deres hjemland, skal de nu også forholde sig til et nyt land, nye mennesker, nyt sprog og en ny hverdag. I Danmark startede både Anna og Slava i den samme sprogklasse for ukrainske elever i folkeskolen på Højby Skole. Efter et år begyndte de på FGU Nordvestsjælland, og senere sluttede Kristina sig til dem. Samtidig har de to gange om ugen arbejdet på at styrke deres danske sprogkundskaber på Sprogcenter VUC i Holbæk.

De ukrainske elever på FGU havde tidligere store karrieredrømme, men de er sat på standby. De står over for udfordringen med at opnå den nødvendige sproglige kompetence, da danske uddannelser kræver, at man har gode færdigheder i både dansk og engelsk. Derfor er målet nu, at FGU skal hjælpe dem med at blive klar til at tage en HF næste år - men det er lettere sagt end gjort.

Et anderledes uddannelsessystem
Det ukrainske uddannelsessystem kan være svært at forstå. Ifølge eleverne har de i Ukraine et hierarkisk opbygget uddannelsessystem, som kan være svært at overføre til danske forhold. Det danske system er fleksibelt med mulighed for at gå ud og ind af uddannelser uden, at ens eksaminer bliver forældede. I Ukraine skal man have bestået den nationale afsluttende prøve ZNO, som er adgangsgivende til videregående uddannelser. Hvis man ikke har gået i ukrainsk skole og derfor ikke har bestået prøven, kan man ikke umiddelbart få adgang til en videregående uddannelse. Grundet krigen har man dog åbnet for, at man én gang om året kan tage en ny prøve (NMT), hvilket koster penge. Men uanset, bygger prøverne på det ukrainske skolesystem, hvorfor det bliver umådeligt svært at bestå, når man ikke har gået i ukrainsk skole, hvor al undervisning er målrettet disse prøver. Udfordringen ved både NMT- og ZNO-resultaterne er, at de skal bruges inden for en bestemt tidsramme for at søge videre i uddannelsessystemet. Hvis de ukrainske unge en dag bliver sendt hjem, kan de altså stå over for store udfordringer med at genoptage en uddannelse - især hvis de ikke har bestået ZNO, da de i mellemtiden har mistet værdifulde uddannelsesår i Ukraine.

Undervisningstilgangen i Danmark er desuden meget anderledes end i Ukraine. AGU-lærer Mette-Marie fra FGU Nordvestsjælland oplever, at ukrainske elever kæmper med at tilpasse sig den danske undervisningsform. ”I Danmark skal vi undersøge og tage stilling til ting. I Ukraine er der kun ét rigtigt svar. Vi lærer på en helt anden måde, og derfor er det hele deres mindset, der skal ændres,” fortæller hun.

Uvisheden om fremtiden
De ukrainske flygtninge, der opholder sig i Danmark, er underlagt den danske særlov, som giver dem en midlertidig opholdstilladelse. I Danmark er der ikke undervisningspligt for ukrainerne, når de er uden for den undervisningspligtige alder. Det betyder, at de unge ukrainere kan ende uden en afsluttet uddannelse.

De midlertidige løsninger skaber en udfordring, fordi kommunerne arbejder med en kortsigtet tidsramme, hvilket gør det svært at lave langsigtede planer for de unge. Usikkerheden er dertil også med til at påvirke de unges motivation for at lære. For hvordan skal man finde drivkraften til at kæmpe for sin fremtid, når man ikke ved, hvad fremtiden bringer?

Deres opholdstilladelse er nu endnu en gang blevet forlænget til marts 2026. Hvis krigen slutter, skal de ifølge loven forlade Danmark. Den konstant truende usikkerhed fylder i deres hverdag. For Slava er der også en frygt for at blive sendt hjem, før krigen slutter. "Hvis jeg bliver sendt hjem, skal jeg stå til rådighed for hæren og kan ikke rejse ud igen, fordi jeg er mand og fyldt 18 år,” fortæller han. 

De ukrainske elever er imens, de har opholdt sig i Danmark, fyldt 18 år, og for at få en mere permanent opholdstilladelse, skal de optages på en videregående uddannelse. Det betyder, at selvom de er i gang med en FGU og er ved at forbedre deres danskniveau, er de ikke garanteret at blive i Danmark. De unge ukrainere kan godt optages på en ungdomsuddannelse, men kun hvis de opfylder de almindelige optagelseskrav til uddannelsen.

AGU-lærer Mette-Marie understreger vigtigheden af at tage ansvar for de ukrainske unge. ”Vi har taget imod en masse mennesker fra Ukraine, men vi glemmer at tage ansvar for dem. Vi som land er forpligtede til at sikre deres fremtid. Børn og unge har ikke selv valgt at stå i situationen, og de lever i uvisheden om, hvad der skal ske i morgen. Vores rolle hos FGU er, at vi skal hjælpe eleverne i uddannelse, da de ellers ikke har noget at komme hjem til. De har ingenting, hvis ikke de har en uddannelse.”

Alle tre elever giver udtryk for, at de ikke har lyst til at vende tilbage til Ukraine, for hvad er der at vende tilbage til? ”Der er ingen af os, der har lyst til at komme tilbage. Man tænker på livet før krigen, men det liv kommer aldrig igen,” fortsætter Slava.

Drømme, håb og vedholdenhed
Anna, Kristina og Slava havde alle store drømme for fremtiden. Anna ville gerne have været advokat og kæmpet mod korruption i Ukraine. Slava ønsker at arbejde i sundhedssektoren, enten som læge eller tandlæge. Kristina drømmer om at blive lærer, men ikke som lærerne i Ukraine. Hun vil gerne være en lærer ligesom sin AGU-lærer på FGU.

Deres usikre status i Danmark gør det svært for dem at planlægge fremtiden. De lever i et limbo. ”Det er svært at starte forfra i et nyt land, nyt sprog og nye mennesker. Man er bange hele tiden, og man skal finde sin egen vej, og jeg skal klare mig selv. Hvad skulle jeg i Ukraine? De kan ikke hjælpe mig,” fortæller Kristina, der nu har fundet arbejde i Danmark og selv har tjent penge til indskud og møbler til den lejlighed, hun og Slava nu har fået sammen.

Trods planer og et liv med drømme kæmper de videre. Alt, de kender til, er taget fra dem, og de lever i uvished om, hvad der skal blive af dem. Kan de blive i Danmark? Kan de få en uddannelse? Bliver de sendt hjem til Ukraine med ingenting til ingenting? Som snakken går, kan man se seriøsiteten og frygten i deres øjnene, men de har ikke givet op.

SKVULP

Kom med FGU på SKVULP

Der blev serveret kage og drikkelse til gæsterne, og backstage i Værftscaféen var der styr på forplejningen – takket være Mad & Ernæring Holbæk. I caféens børneområde havde KREA Holbæk syet fine hvaler, mens BBA Holbæk havde bygget nye borde til lokalet. Området omkring værftet blev vedligeholdt af BBA Grøn Holbæk.

Rundt omkring på festivalpladsen stod imponerende porte, skabt af BBA Fårevejle, og Maritim Holbæk var med som en del af Kystlivs uddannelsesmesse.

I børneområdet bød elever fra Omsorg & Sundhed, Turisme, Kultur & Fritid og Jordbrug, Skovbrug & Fiskeri Fårevejle på masser af sjove aktiviteter for børn. Håndværk+ fra Svebølle havde en pop-up butik med flotte hjemmelavede ting.

Sidst men ikke mindst satte Musik & Kunstnerisk Produktion Fårevejle stemningen med koncerter på Værftsscenen.

En festival med masser af FGU-power! Vi ses igen næste år.