GF2 - Grundforløb 2

På GF2-forløbet kan du blive produktør

Bliv produktør i Kalundborg på 1,5 år

Grundforløbet tages på FGU Nordvestsjælland i Svebølle og hovedforløbet tages på Processkolen i Kalundborg.

Efter endt uddannelse kan du få et job, hvor du kan arbejde i alle brancher inden for industrien. Som produktør arbejder du med produktion i industrien på mange forskellige slags virksomheder, der fremstiller alt fra kemikalier til glas, metal og motorer.

Du starter på et grundforløb, hvor du får en introduktion til uddannelsen. Herefter veksler din uddannelse mellem at være ude i virksomheden og på skole.

Uddannelsen til produktør
Du lærer at klargøre og betjene forskellige maskiner i produktionen. Det kan være forskellige anlæg eller robotter. Det kan også være udstyr til at dreje, bore, svejse og montere med. Du lærer endvidere om lager og logistik, så du kan deltage i styring af virksomhedens lager samt får du certifikat til at køre gaffeltruck.

Adgangskrav
02 i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasses afgangsprøve eller en læreplads.

Læreplads og skoleoplæring
En erhvervsuddannelse hænger tæt sammen med erhvervslivet. Derfor er en vigtig del af din uddannelse, at du finder en læreplads i løbet af dit grundforløb. Du finder virksomheden ved at skrive ansøgninger og sende ud, eller endnu bedre, aflevere dem personligt i virksomheden.

Hvis ikke du finder en læreplads, har du muligheden for at komme i skoleoplæring, hvis du har bestået dit grundforløb, været aktiv i undervisningen og gjort en indsats for at finde en læreplads. På den måde er du sikret, at du bliver færdig med din uddannelse.

SU og løn
Når du er over 18 år og går på grundforløb, kan du søge SU. Du kan få SU fra kvartalet efter, du er fyldt 18 år. Så hvis du f.eks. fylder 18 år d. 2. februar, kan du først få SU fra 1. april. SU udbetales efter gældende regler. Læs mere på www.su.dk

Ungdomskort
Mens du går på grundforløbet, kan du få ungdomskort til offentlig transport. Du søger ungdomskortet på www.ungdomskort.dk. Hvis du har brug for hjælp til at søge, skal du kontakte din vejleder.

På FGU Nordvestsjælland tilbyder vi

12 Fagtemaer: