Byg, Bolig & Anlæg

Velkommen på fagtemaet Byg, Bolig & Anlæg i Fårevejle og Svebølle

På Byg, Bolig og Anlæg begynder vi dagen med et morgenmøde, hvor vi taler om og får fordelt dagens opgaver mellem os. Opgaverne er meget forskellige og spænder lige fra at arbejde på skolens område, som at samle og montere skabe eller sætte hylder op til at bygge legehuse og borde-bænkesæt i træ til kunder udenfor skolen.  

Vi besøger derfor en gang imellem vores leverandører af træ, hvor vi selv udvælger det materiale, vi skal bruge til vores projekter. 

På FGU bruger vi i undervisningen både vores hænder og vores hoved. Derfor vil du i løbet af ugen også komme til at arbejde teoretisk med at tegne og beskrive byggeopgaverne, imens du på værkstedet lærer, hvordan du bruger de forskellige værktøjer og materialer. Dine beskrivelser af opgaverne vil blive lagt i din portofoliemappe, hvilket vil blive brugt i dansk og matematik. Derudover har vi praktiske prøver på Byg, Bolig & Anlæg.  

Der kan være variation af opgaverne på værkstedet fra skole til skole. 

I din tid på Byg, Bolig & Anlæg vil du også få mulighed for at komme på praktikophold enten på andre uddannelsessteder eller i virksomheder indenfor byggefagene. 

Du finder Byg, Bolig & Anlæg på skolerne i Fårevejle og Svebølle.  

Du vil komme til at arbejde med disse emner: 

  • Lettere byggeopgaver 
  • Ejendomsservice 
  • Brancheafklaring og praktiksøgning 
  • Affaldssortering 
  • Personlige værnemidler 
  • APV, Ergonomi og sikkerhed 
  • Malerværksted 

Se også fagtemaet Maritim i Holbæk, da det er en gren af Byg, Bolig og Anlæg.

På FGU Nordvestsjælland tilbyder vi

12 Fagtemaer: