PGU er en kombination af teori og praksis, hvor der er fokus på produktion. Du lærer om erhvervsfaglige temaer gennem 1/3 teori og 2/3 værkstedsproduktion. Du undervises også i de almene fag: dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære, Erhvervslære). Du kan tage de almene fag på fire niveauer: Intro og G (svarer til 9. klasses niveau), E (svarer til 10. klasses niveau) og D (svarer til et niveau over 10. klasse).
På PGU kan du beskæftige dig inden for 11 vidt forskellige fagtemaer, som spænder lige fra, at bygge legehuse i træ til børnehaver, fremstille blomsterdekorationer til salg i et supermarked, fremstilling af havemøbler i stål, reparationer af biler, lære om pleje og omsorg for børn og unge, producere skolens avis, lære at lave mad, dyrke blomster og planter, arbejde med genbrug eller spille og optræde med musik.
Du kan vælge mellem forskellige fagtemaer på de tre skoler i Holbæk, Fårevejle og Svebølle. Læs mere om de enkelte fagtemaer her
Du kan tage fagtemaerne på introniveau og derefter gå videre på: FGU1, FGU2 og FGU3. Læs mere om de tre FGU-niveauer her.
På FGU3 afslutter du din uddannelse med en faglig prøve. Når du har bestået den, får du overrakt et uddannelsesbevis.
Du vælger selv, hvilket værksted du gerne vil optages på, mens det er dine evner og kunnen, der afgør, hvilket niveau du skal have. Når du skal vælge værksted, vil dette ske ud fra din individuelle uddannelsesplan, som du og din uddannelsesvejleder sammen har lagt.
I din uddannelsesplan vil der også stå, hvor længe din uddannelse forventes at tage.
Men din uddannelsesplan er ikke låst fast. Du kan ændre eller justere i dine valg undervejs.
Du kan blive optaget på PGU to gange om året, i januar og august måned. Men på vores basisforløb kan du løbende blive optaget, så du ikke behøver at vente på at komme i gang, men kan begynde på skolen lige så snart, du er klar til det.
På den Almene Grunduddannelse bliver du undervist i almene fag som dansk og matematik.
På AGU styrker du dine kompetencer inden for fag som dansk og matematik. Du kan vælge de fag og det niveau, som du skal bruge til at komme videre på erhvervs- eller de gymnasiale uddannelser.
Produktionsgrunduddannelsen er en kombination af teori og praksis med fokus på produktion.
PGU er en kombination af teori og praksis, hvor der er fokus på produktion. Du lærer om erhvervsfaglige temaer gennem 1/3 teori og 2/3 værkstedsproduktion. Du undervises også i de almene fag.
På Erhvervsgrunduddannelsen undervises du i erhvervsfaglige temaer.
Erhvervsgrunduddannelsen er individuelt tilrettelagt og en form for en ”medhjælper-uddannelse”, indenfor den branche, hvor du har en EGU-praktikaftale på en arbejdsplads.
På den Almene Grunduddannelse bliver du undervist i almene fag som dansk og matematik.
På AGU styrker du dine kompetencer inden for fag som dansk og matematik. Du kan vælge de fag og det niveau, som du skal bruge til at komme videre på erhvervs- eller de gymnasiale uddannelser.