Elevrådet på FGU

Projekt Bedre Mental Trivsel

Bedre mental trivsel hos unge på FGU

Mental trivsel blandt unge er en udfordring for dem, der henvises til Forberedende Grunduddannelse (FGU). Med Projekt Bedre Mental Trivsel arbejder FGU Nordvestsjælland på at styrke unges trivsel gennem målrettede indsatser, der fremmer positive fællesskaber og øger elevernes tro på deres evne til at håndtere livets udfordringer.

BMT medarbejderevaluering

Hvad går projektet ud på?

Projektet har til formål at udvikle, afprøve og udbrede et trivselskoncept, der hjælper elever på FGU-skoler med at forbedre elevernes mentale trivsel. Dette opnås gennem:

  • Organisationstiltag, der styrker trivsel på skoleniveau.
  • Holdbaserede indsatser, der fremmer fællesskab og samarbejde.
  • Elevrettede aktiviteter, der styrker den enkelte elevs selvopfattelse og handlekraft.

Indsatser og resultater

Projektet inkluderer en række konkrete initiativer, såsom:

  • Lærer-initierede trivselsindsatser: Værktøjer og metoder til undervisere, der understøtter elevernes mentale trivsel.
  • Elev-indsatser: Aktiviteter og workshops, der fremmer selvværd og engagement.
  • Inspirationskatalog: Deling af trivselsindsatser på tværs af FGU-institutioner. Se trivselsindsatserne her
  • Spredningskonference: Præsentation af resultater og læringer til andre uddannelsesinstitutioner.
  • Følgeforskning: Dokumentation og analyse af projektets effekter.

Hvorfor er mental trivsel vigtig?

Mental trivsel er afgørende for, at unge kan deltage aktivt i uddannelse og fællesskaber. Ved at styrke elevernes selvværd og give dem redskaber til at håndtere livets udfordringer og ved at give plads til sociale fællesskaber, skabes der et stærkere fundament for læring og fremtidige muligheder.

Læs mere om projektet

Vil du vide mere om Projekt Bedre Mental Trivsel og de tiltag, der styrker unges trivsel? Læs mere: Pressemeddelelse og Projektbeskrivelse

Bedre Mental Trivsel

Fakta om projektet

Formål: At styrke den mentale trivsel blandt FGU-elever.
Periode: April 2023 – december 2025.
Støtte: Egmont Fonden og Nordea-fonden.
Samarbejdspartnere: Region Sjælland, PsykInfo, Ventilen, CeFu og Modstrøm.

BMT resultater
Trivsel skabes i fællesskab

Bedre Mental Trivsel - Resultater

BMT-projektet har haft fokus på at styrke elevernes mentale trivsel på FGU Nordvestsjælland. Projektet er nu fuldt implementeret og evalueret. En ny rapport fra CEFU om BMT-projektet viser, at trivsel på FGU skabes i samspillet mellem elever, undervisere, skolens fællesskaber, fagligt indhold og rammerne for hverdagen.

BMT afsluttet
Projekt Bedre Mental Trivsel på FGU Nordvestsjælland

Officielt afsluttet

Projekt Bedre Mental Trivsel på FGU Nordvestsjælland – officielt afsluttet – men lever videre i bedste velgående – arbejdet med trivsel og indsatser fra projektet fortsætter.

Årets samarbejde
FGU hædret med pris designet af egne elever

Modstrøm

Eleverne på Basis+ Håndværk og Design i Svebølle har været i gang med et spændende projekt. De har designet og produceret årets priser til Elevforeningen Modstrøms prisuddeling. FGU Nordvestsjælland løb selv med en af årets priser ”Årets samarbejde 2025”.

BMT festival 2025
FGU Festival

Fejring af Bedre Mental Trivsel

Onsdag den 25. juni samledes eleverne fra alle tre skoler under FGU Nordvestsjælland (Svebølle, Fårevejle og Holbæk) til den årlige FGU Festival i Svebølle. Festivalen markerede afslutningen på projektet Bedre Mental Trivsel, som gennem de sidste tre år har haft fokus på at styrke unges mentale trivsel.

BMT
Bedre Mental Trivsel-dag på Bromølle Kro

Afsluttende fase af BMT-projektet

Projektet Bedre Mental Trivsel går mod den officielle afsluttende fase, hvor de sidste indsatser skal færdigbeskrives til idekataloget, det sidste datamateriale skal samles sammen og alle de andre gode ting fra projektet, som kommer til at ligge på FGU Nordvestsjællands hjemmeside.

Mindfulness
Mindfulness og selvværd

Bedre Mental Trivsel

Elever fra AGU og Omsorg & Sundhed i Svebølle havde en dag med mindfulness og selvværd i fokus som en del af projekt Bedre Mental Trivsel. Med vejledning fra Coach Jette fik de redskaber til at finde sig selv, finde ro, sætte mål, håndtere udfordringer, slippe af med det negative og styrke deres trivsel.

Køkken nedrivning
Køkkenprojekt

Bedre Mental Trivsel

På FGU i Holbæk har eleverne på Byg, Bolig og Anlægs værkstedet været i fuld gang med et spændende køkkenprojekt. Som en del af projekt Bedre Mental Trivsel har de revet det gamle køkken ned og installeret et nyt.

Svebøllehallen
Fælles trivselsmoduler i Svebølle

BMT indsats

I Svebølle har de sat gang i fælles trivselsmoduler. Svebølle Hallen er blevet lejet frem til sommerferien som en del af BMT-indsatsen for at skabe et rum for bevægelse, fællesskab og sjove aktiviteter.

Valentingsdag
Valentinsdag på FGU Nordvestsjælland

Tværfagligt projekt

I går blev Valentinsdag fejret med manér på FGU Nordvestsjælland! Eleverne havde knoklet for at forberede lokaler, mad og underholdning til Valentine-arrangementet, hvor gæster blev budt velkommen til en hyggelig aften med fuldt hus. TV2 Øst var forbi og sendte LIVE fra arrangementet.

Elevrådsmøde
Elevrådsmøde

Dialog om trivsel

Elevrådsrepræsentanter fra FGU Nordvestsjællands tre afdelinger – Holbæk, Svebølle og Fårevejle – var samlet til et inspirerende elevrådsmøde på Bromølle Kro. Mødet blev faciliteret af Modstrøm, som støtter elevrådsarbejdet og hjælper med at styrke elevernes stemme i skolens udvikling.

Trivselsvæg
Nyt trivsels- og teorilokale

Motor og Mekanik Svebølle

Hos Motor og Mekanik i Svebølle er der blevet skabt et helt nyt trivselslokale som en del af skolens trivselsindsatser i forbindelse med projekt Bedre Mental Trivsel.

Psykinfo
Psykinfo holder oplæg

Fokus på psykiatriske diagnoser

I dag var Psykinfo fordi Svebølle med et vigtigt oplæg om psykiatriske diagnoser. Der blev sat fokus på, hvad en diagnose er og hvad det ikke er, samt mennesket bag diagnosen.

FGU Festival
FGU festival 2024

Den 1. oktober deltog hele FGU NVS sammen med alle FGU-institutioner i FGU Festival 2024.

Med 1400 engagerede deltagere samlet, delte vi alle en fælles passion – vi brænder for at støtte vores unge målgruppe, dem der vælger en anden vej gennem uddannelsessystemet.

Oplæg BMT
Bedre Mental Trivsel på FGU NVS – Indsatser det kommende år

BMT

I dag har vi haft en spændende og produktiv dag med fokus på vores Bedre Mental Trivselsprojekt (BMT). Dagens mål var at samle op på de nuværende indsatser og drøfte fremtidige indsatser.

FGU Festvial
FGU Festival

Fællesskab og gode oplevelser på tværs af FGU skolerne

I går afholdte vi FGU Festival for alle tre FGU skoler, og det var en kæmpe succes! En ny tradition er opblomstret på FGU Nordvestsjælland til glæde for elever og medarbejdere og samarbejdspartnere.

BMT
Bedre Mental Trivsel

Afslutning på trivselsambassadørforløbet

I dag var hele FGU Nordvestsjælland og flere af vores samarbejdspartnere samlet til afslutningen på Trivselsambassadørforløbet i forbindelse med vores store Trivselsprojekt; Bedre Mental Trivsel.

BMT oplæg
Bedre Mental Trivsel

2. Modul

Så er FGU Nordvestsjælland igennem endnu 2 gode dage på Trivselsambassadørforløbet for de ansatte i forbindelse med Bedre Mental Trivsel.

Trivselsambassadører
Trivselsambassadørforløb

Sammen skal vi skabe bedre mental trivsel for vores elever.

Det summer af idéer ved bordene – lærere og vejledere er samlet omkring et emne, som vi alle brænder for - hvordan kan vi sammen skabe en FGU, hvor elevernes trivsel og tro på egne evner styrkes?

BMT kick off
Kick off møde

Bedre Mental Trivsel

I dag var en spændende dag på FGU NVS, hvor vi alle var samlet til Kick Off for vores store trivselsprojekt, Bedre Mental Trivsel. Vi satte fokus på trivsel og mistrivsel, hvor vi delte egne oplevelser og opfattelser, samt observationer hos og med eleverne.

FGU Festival
FGU Festival

KICK OFF af Bedre Mental Trivsel ved FGU's sommerfestival

I dag har vi afholdt en fantastisk festival for alle vores elever på FGU Nordvestsjælland! Det var en dag fyldt med sjov, god musik, fællesskab og spændende aktiviteter.

Fonde støtter BMT
Fonde støtter FGU-elevers trivsel

Projekt Bedre Mental Trivsel er skudt i gang

Projektet ledes af FGU Nordvestsjælland og skal arbejde for at udvikle FGU-elevers mentale trivsel og bedre vej igennem uddannelse.

Fonde støtter FGU-elevers mentale trivsel og vej til uddannelse
Fonde støtter FGU-elevers mentale trivsel og vej til uddannelse

Pressemeddelelse

Egmont Fonden og Nordea-fonden, FGU Nordvestsjælland, Region Sjælland, elevorganisationen Modstrøm, Ventilen, PsykInfo og Center for Ungdomsforskning samarbejder om at styrke unges mentale trivsel samt vej til uddannelse, mens de er elever på FGU Nordvestsjælland.

Kontaktinformation

Stine Lovise Pallesen
Stine Lovise Pallesen

Leder af sekretariat og kommunikation

Holbæk

Telefon 25 27 15 16
spa@fgunvs.dk