Keramikkopper

Kunst & Design+

Velkommen til Kunst & Design+ i Svebølle

Kunst & Design+ er et forløb, der forbereder dig til at vælge en retning på FGU. Vi fokuserer på at styrke dine personlige og sociale færdigheder.

Vi tilbyder spændende muligheder inden for kreativ læring og det kreative håndværk, hvor du kan opleve succes gennem opgaver og udfordringer, som er tilpasset dig. Vi lægger vægt på at skabe noget konkret og værdifuldt i forløbet.

Du vil blive opfordret til at deltage i ugentlige ture, såsom vandreture i naturen eller ture for at købe materialer til værkstedet. Disse ture vil give dig relevant træning i forhold til opgaverne.

På Basis+ lærer du om samfundet, privatøkonomi, arbejdspladser, samarbejde og erhvervsliv gennem forskellige aktiviteter.

Du får også mulighed for at afprøve forskellige praktikker, både internt på skolen eller eksternt i virksomhedspraktik. Dette vil hjælpe dig med at finde ud af, hvilken uddannelse eller job der passer bedst til dig. Praktikken aftales individuelt efter dine behov.

Vi arbejder praksisnært og anvendelsesorienteret omkring den kreative proces med henblik på både idegenerering, det praktiske og tekniske indenfor den enkelte kunstform samt reel produktion med afsætning som mål.

Der er højt til loftet, så du kan udvikle dig kreativt både individuelt og i fællesskaber. Arbejdet er så vidt muligt tilrettelagt, så du kan udfolde dig kreativt med opgaverne.

Arbejdet tilrettelægges med fokus på sidemandsoplæring og principper fra mesterlære og vi indgår i relation til kunden/tredjepart om vores produkter, da den kunstneriske produktion også har fokus på salg og videresalg af vores produktion og serviceydelser.

Værkstedet er både indrettet som et kreativt værksted og en butik, hvor du får du mulighed for at arbejde med mange forskellige former for kunst som f.eks. billedkunst, blomsterbinding, strandfundskunst og smykkedesign.

Vi har herudover en fast produktion af blomsterdekorationer til forretninger og private, som også stiller krav til kvalitet og aflevering til tiden.

Du vil få mulighed for praktikophold på andre uddannelsessteder samt i virksomheder og butikker

Du vil få kendskab til:

  • Det praktiske og tekniske inden for den kunstneriske produktion
  • Kunstnerisk indretning af lokale til salg og markedsføring
  • Idegenerering, Innovation og iværksætteri
  • Kundegrupper, varegrupper og markedsføring
  • Betydningen af personlig fremtræden, kropssprog, kommunikation og kundeservice

Nyheder fra fagtemaet

Årets samarbejde
FGU hædret med pris designet af egne elever

Modstrøm

Eleverne på Basis+ Håndværk og Design i Svebølle har været i gang med et spændende projekt. De har designet og produceret årets priser til Elevforeningen Modstrøms prisuddeling. FGU Nordvestsjælland løb selv med en af årets priser ”Årets samarbejde 2025”.

Mød din lærer

Kit Albiniussen
Kit Albiniussen

AGU + Faglærer - Håndværk & Design+

Svebølle

Telefon 25 27 15 91
kal@fgunvs.dk

Heidi Jensen
Heidi Jensen

Faglærer - Håndværk & Design+

Svebølle

hmj@fgunvs.dk