Unge ukrainere i Danmark

Da krigen i Ukraine brød ud, blev livet vendt på hovedet for millioner af mennesker. Tre af dem er Anna, Kristina og Slava, som i dag er 18 år gamle og elever på FGU Nordvestsjælland. De kæmper for en fremtid i Danmark, men lever samtidig i en uvished om, hvad der skal ske.

Flugt fra krigen
Anna stammer fra en by i det nordlige Ukraine, tæt på grænsen til Rusland og Hviderusland – et af de første områder, der blev ramt af krigen. Sirenerne lød konstant, og dagene gik frem og tilbage i beskyttelsesrum. Sammen med sin mor og lillesøster flygtede Anna til Danmark, hvor hendes faster tog imod dem i april 2022. Efter to uger i hendes hjem fik de deres egen bolig. Annas mor, der før arbejdede som Senior Produkt Manager, arbejder nu i et supermarked, og hendes lillesøster går i folkeskole. I mellemtiden er hendes mors mand, som kæmper i hæren, blevet hårdt såret.

I Slavas hjemby blev veje og broer bombet, hvilket forhindrede mad og vand i at nå de lokale butikker. Familien måtte klare sig med en times vand om dagen. Sammen med hans mor, morens mand og lillesøster flygtede de først til Tyskland, men på grund af hans syge lillesøster og dårlige forhold i asylcentret, valgte de at tage videre til Danmark i marts 2022. Efter et ophold i Sandholmlejren blev de sendt til Odsherred.

Kristina kommer fra samme by som Slava, og de blev kærester inden krigen. Kristina boede hos sin mormor i Ukraine, som sidenhen er gået bort, hvorfor Kristina ikke længere har familie tilbage i Ukraine. Da krigen brød ud, flygtede Kristina til Polen, hvor hendes mor allerede boede. I Polen blev hun sat i arbejde som barnepige for sine halvsøskende og fik ikke mulighed for at tage en uddannelse. I juni 2023 valgte hun at rejse alene til Danmark for at være sammen med sin kæreste Slava, hvis mor bød hende velkommen og gav hende et sted at bo.

Et nyt liv i Danmark
Udover at de unge ukrainere skal forholde sig til krig i deres hjemland, skal de nu også forholde sig til et nyt land, nye mennesker, nyt sprog og en ny hverdag. I Danmark startede både Anna og Slava i den samme sprogklasse for ukrainske elever i folkeskolen på Højby Skole. Efter et år begyndte de på FGU Nordvestsjælland, og senere sluttede Kristina sig til dem. Samtidig har de to gange om ugen arbejdet på at styrke deres danske sprogkundskaber på Sprogcenter VUC i Holbæk.

De ukrainske elever på FGU havde tidligere store karrieredrømme, men de er sat på standby. De står over for udfordringen med at opnå den nødvendige sproglige kompetence, da danske uddannelser kræver, at man har gode færdigheder i både dansk og engelsk. Derfor er målet nu, at FGU skal hjælpe dem med at blive klar til at tage en HF næste år - men det er lettere sagt end gjort.

Et anderledes uddannelsessystem
Det ukrainske uddannelsessystem kan være svært at forstå. Ifølge eleverne har de i Ukraine et hierarkisk opbygget uddannelsessystem, som kan være svært at overføre til danske forhold. Det danske system er fleksibelt med mulighed for at gå ud og ind af uddannelser uden, at ens eksaminer bliver forældede. I Ukraine skal man have bestået den nationale afsluttende prøve ZNO, som er adgangsgivende til videregående uddannelser. Hvis man ikke har gået i ukrainsk skole og derfor ikke har bestået prøven, kan man ikke umiddelbart få adgang til en videregående uddannelse. Grundet krigen har man dog åbnet for, at man én gang om året kan tage en ny prøve (NMT), hvilket koster penge. Men uanset, bygger prøverne på det ukrainske skolesystem, hvorfor det bliver umådeligt svært at bestå, når man ikke har gået i ukrainsk skole, hvor al undervisning er målrettet disse prøver. Udfordringen ved både NMT- og ZNO-resultaterne er, at de skal bruges inden for en bestemt tidsramme for at søge videre i uddannelsessystemet. Hvis de ukrainske unge en dag bliver sendt hjem, kan de altså stå over for store udfordringer med at genoptage en uddannelse - især hvis de ikke har bestået ZNO, da de i mellemtiden har mistet værdifulde uddannelsesår i Ukraine.

Undervisningstilgangen i Danmark er desuden meget anderledes end i Ukraine. AGU-lærer Mette-Marie fra FGU Nordvestsjælland oplever, at ukrainske elever kæmper med at tilpasse sig den danske undervisningsform.

”I Danmark skal vi undersøge og tage stilling til ting. I Ukraine er der kun ét rigtigt svar. Vi lærer på en helt anden måde, og derfor er det hele deres mindset, der skal ændres,” fortæller hun.

Uvisheden om fremtiden
De ukrainske flygtninge, der opholder sig i Danmark, er underlagt den danske særlov, som giver dem en midlertidig opholdstilladelse. I Danmark er der ikke undervisningspligt for ukrainerne, når de er uden for den undervisningspligtige alder. Det betyder, at de unge ukrainere kan ende uden en afsluttet uddannelse.

De midlertidige løsninger skaber en udfordring, fordi kommunerne arbejder med en kortsigtet tidsramme, hvilket gør det svært at lave langsigtede planer for de unge. Usikkerheden er dertil også med til at påvirke de unges motivation for at lære. For hvordan skal man finde drivkraften til at kæmpe for sin fremtid, når man ikke ved, hvad fremtiden bringer?

Deres opholdstilladelse er nu endnu en gang blevet forlænget til marts 2026. Hvis krigen slutter, skal de ifølge loven forlade Danmark. Den konstant truende usikkerhed fylder i deres hverdag. For Slava er der også en frygt for at blive sendt hjem, før krigen slutter. "Hvis jeg bliver sendt hjem, skal jeg stå til rådighed for hæren og kan ikke rejse ud igen, fordi jeg er mand og fyldt 18 år,” fortæller han.

De ukrainske elever er imens, de har opholdt sig i Danmark, fyldt 18 år, og for at få en mere permanent opholdstilladelse, skal de optages på en videregående uddannelse. Det betyder, at selvom de er i gang med en FGU og er ved at forbedre deres danskniveau, er de ikke garanteret at blive i Danmark. De unge ukrainere kan godt optages på en ungdomsuddannelse, men kun hvis de opfylder de almindelige optagelseskrav til uddannelsen.

AGU-lærer Mette-Marie understreger vigtigheden af at tage ansvar for de ukrainske unge.

”Vi har taget imod en masse mennesker fra Ukraine, men vi glemmer at tage ansvar for dem. Vi som land er forpligtede til at sikre deres fremtid. Børn og unge har ikke selv valgt at stå i situationen, og de lever i uvisheden om, hvad der skal ske i morgen. Vores rolle hos FGU er, at vi skal hjælpe eleverne i uddannelse, da de ellers ikke har noget at komme hjem til. De har ingenting, hvis ikke de har en uddannelse.”

Alle tre elever giver udtryk for, at de ikke har lyst til at vende tilbage til Ukraine, for hvad er der at vende tilbage til?

”Der er ingen af os, der har lyst til at komme tilbage. Man tænker på livet før krigen, men det liv kommer aldrig igen,” fortsætter Slava.

Drømme, håb og vedholdenhed
Anna, Kristina og Slava havde alle store drømme for fremtiden. Anna ville gerne have været advokat og kæmpet mod korruption i Ukraine. Slava ønsker at arbejde i sundhedssektoren, enten som læge eller tandlæge. Kristina drømmer om at blive lærer, men ikke som lærerne i Ukraine. Hun vil gerne være en lærer ligesom sin AGU-lærer på FGU.

Deres usikre status i Danmark gør det svært for dem at planlægge fremtiden. De lever i et limbo.

”Det er svært at starte forfra i et nyt land, nyt sprog og nye mennesker. Man er bange hele tiden, og man skal finde sin egen vej, og jeg skal klare mig selv. Hvad skulle jeg i Ukraine? De kan ikke hjælpe mig,”

fortæller Kristina, der nu har fundet arbejde i Danmark og selv har tjent penge til indskud og møbler til den lejlighed, hun og Slava nu har fået sammen.

Trods planer og et liv med drømme kæmper de videre. Alt, de kender til, er taget fra dem, og de lever i uvished om, hvad der skal blive af dem. Kan de blive i Danmark? Kan de få en uddannelse? Bliver de sendt hjem til Ukraine med ingenting til ingenting? Som snakken går, kan man se seriøsiteten og frygten i deres øjnene, men de har ikke givet op.