Hvis du altid har været vild med biler og hvordan en bil og dens motor fungerer, vil du befinde dig godt på Motor & Mekanik.
Her kommer du til at arbejde praktisk med faget og med sidemandsoplæring. Så når du er blevet god til noget, er det dig, der skal oplære de nye elever på værkstedet.
På Motor & Mekanik får du mulighed for at arbejde med bilreparationer som adskillelse af bremser, dækskift, afbalancering og meget mere.
Vores daglige opgaver på værkstedet er at vedligeholde og reparere skolens bilpakke, men du vil også få mulighed for at lave service på knallerter, havetraktorer og plæneklippere, der alle er en trædepude ind til selve mekanikerfaget.
Vi vægter sikkerheden på værkstedet meget højt. Derfor stiller vi store krav til, hvordan du omgås maskiner og værktøj.
I din tid på Motor & Mekanik vil du også få mulighed for at komme på praktikophold enten på andre uddannelsessteder eller i virksomheder indenfor motor og mekanik.
Du finder Motor & Mekanik på skolen i Svebølle.
Motor & Mekanik
Den 29. maj bestod Romeo sin FGU-niveau 3-fagprøve i fagtemaet Motor & Mekanik på FGU Nordvestsjælland. Den flotte indsats har nu ført til, at Romeo bliver ansat hos Dansk Asfalt. Vi ønsker ham et stort tillykke med fagprøven og held og lykke i det videre arbejdsliv.