I Fårevejle og Holbæk begynder vi dagen med et morgenmøde, hvor vi taler om og får fordelt dagens opgaver mellem os. Opgaverne er meget forskellige og spænder lige fra at arbejde på skolens område, som at samle og montere skabe eller sætte hylder op til at bygge legehuset og borde-bænkesæt i træ til kunder udenfor skolen.
Vi er derfor tit på besøg hos vores leverandører af træ, hvor vi selv udvælger det materiale, vi skal bruge til vores projekter.
På FGU bruger vi i undervisningen både vores hænder og vores hoved. Derfor vil du i løbet af ugen også komme til at arbejde teoretisk med at tegne og beskrive byggeopgaverne. Mens du på værkstedet lærer, hvordan du bruger de forskellige værktøjer og materialer. Dine beskrivelser af opgaverne vil blive lagt i din portofoliemappe.
Der kan være variation af opgaverne på værkstedet fra skole til skole.
I din tid på Byg, bolig & anlæg vil du også få mulighed for at komme på praktikophold enten på andre uddannelsessteder eller i virksomheder indenfor byggefagene.
Du finder Byg, bolig & anlæg på alle de tre skoler i Holbæk, Fårevejle og Svebølle.
Du vil komme til at arbejde med disse emner:
- Lettere byggeopgaver
- Ejendomsservice
- Brancheafklaring og praktiksøgning
- Affaldssortering
- Personlige værnemidler
- APV, Ergonomi og sikkerhed
- Malerværksted