Mad & Ernæring

Velkommen til linjefaget Mad & Ernæring



Heidi Vilder

Faglærer

Svebølle



Jimi Henri Andersen

Faglærer

Mad & Ernæring, Svebølle

Her får du hænderne i bolledejen, rører i gryderne, skræller kartoflerne og tager opvasken. På Mad & ernæring lærer du at lave kendte, kolde og varme frokostretter.

Du kommer til at lære at følge en opskrift, men også at være kreativ, når der kommer spændende råvarer i køkkenet. 

Vores køkkener bliver jævnligt brugt ved store, lokale events. I den forbindelse vil du også lære, hvordan man planlægger og opstiller et event selv helt fra bunden. 

Der kan være variation af opgaverne i køkkenet fra skole til skole. For eksempel er det Mad & Ernæring i Svebølle, der også står for at tilberede maden til skolen i Fårevejle.

Men du kommer også til at lære, hvordan et kantinekøkken fungerer med alt fra morgenmad, frokost, catering, konferencer til mødeforplejning, da køkkenerne står for at tilberede morgenmad og frokost på FGU Nordvestsjællands tre skoler. Eller hvordan en moderne café drives. 

I din tid på Mad & Ernæring vil du også få mulighed for at komme på praktikophold enten på andre uddannelsessteder eller i virksomheder indenfor restaurationsbranchen.

Derudover kan du tage et hygiejnebevis og et egenkontrolkursus, som du kan tage med dig videre ud på arbejdsmarkedet.

Du finder Mad & Ernæring på skolen i Holbæk og Svebølle. 

Du vil komme til at arbejde med disse emner:

  • Produktion af mad til unge og voksne i kantine
  • Ernæring og Sund kost 
  • Råvarer, kvalitet og god smag
  • Bæredygtighed og madspild
  • Hygiejne
  • Brancheafklaring og praktikpladssøgning  
  • Arbejdsmiljø og ergonomi
  • Tilberedningsmetoder

På FGU Nordvestsjælland tilbyder vi

11 Fagtemaer: