AGU+

AGU+ er den almene grunduddannelse, men for dig, der er på autismespektret

AGU+ er en særlig uddannelsesmulighed for dig, der er på autismespektret og unge, der har en funktionsbeskrivelse i lighed med unge indenfor spektret, og som ønsker at starte på en ungdomsuddannelse. Her får du chancen for at finde din vej i et trygt og struktureret miljø sammen med andre unge og voksne, der er der for at støtte dig.

Vi tilbyder en hverdag, hvor vi langsomt øger kompleksiteten i opgaverne, så du kan vænne dig til det tempo og de krav, der følger med en ungdomsuddannelse. Her får du mulighed for at træne dine færdigheder, styrke dine faglige kompetencer og prøve kræfter med erhvervstræning, som kan føre til job eller videre uddannelse.

Du kan starte på AGU+ på vores afdelinger i Fårevejle eller i Svebølle.

Hverdagen på AGU+
Din hverdag på AGU+ strækker sig fra kl. 8 til 14, og om fredagen fra kl. 8 til 12. Du vil være en del af et lille hold på maksimalt 8 elever.

Du vil have dit eget bord med afskærmning, så du kan arbejde i ro. Når du er klar og har overskud til det, kan du også vælge at deltage i skolens større fællesskab. Der er også mulighed for at trække sig tilbage i et stillerum, hvis du har brug for en pause.

Undervisningen er helheds- og praksisorienteret og fokuserer på både faglig og personlig udvikling, alt sammen i tydelige rammer. Der vil være fast tilknyttede undervisere, der også er din stamlærer.

Vi ved, at alle har forskellige behov, og derfor er vi fleksible i vores undervisningstilgang, for at møde dig, der, hvor du er.

Sådan bliver du optaget på AGU+
For at blive optaget på AGU+ skal du:

  • Visiteres af UU-vejleder og den kommunale ungeindsats (KUI)
  • Have en diagnose inden for autisme-spektret og/eller anbefaling af et undervisningsforløb særligt rettet mod unge med autismespektrumsdiagnose

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.

På FGU Nordvestsjælland tilbyder vi

12 Fagtemaer: