Børnehaveforløb
Brobygning mellem generationer og fagligheder

Brobygning mellem generationer og fagligheder

Omsorg & Sundhed i Fårevejle har haft besøg fra både Plejecenteret i Hørve og den lokale børnehave. Fokus var på rehabilitering og motorik – to vigtige områder, der hver især bidrager til livskvalitet og udvikling hos mennesker i forskellige aldre. Lederen fra børnehaven gav værdifuld indsigt i arbejdet med læringsplaner og forberedelsen af aktiviteter i daginstitutioner. Repræsentanter fra plejecenteret delte deres viden om rehabilitering – både i praksis og i en lovgivningsmæssig sammenhæng.

Forberedelse

Efterfølgende undersøgte eleverne selv, hvordan forskellige aktiviteter kan styrke børns grov- og finmotorik. De udvalgte og afprøvede idéer, som de afslutningsvist præsenterede i børnehaven, hvor børnene fik mulighed for at prøve dem i praksis. Eleverne faciliterede aktiviteterne og observerede børnenes måder at agere og lære på blandt andet via samarbejde og systemer.

På den måde blev der bygget bro mellem teori og praksis, mellem børn, unge og ældre, der på hver deres måde arbejder med omsorg og udvikling.

Tak for nogle spændende og lærerige dage!

Børneaktivitet