Elever fra FGU Svebølle har været så heldige at komme til Bruxelles i Belgien – en mulighed, der er blevet virkeliggjort gennem Erasmus+.
Erasmus+ er EU's program for uddannelse, unge og idræt i Europa. Programmet har stærkt fokus på social inklusion, den grønne og den digitale omstilling og fremme af unges deltagelse i demokratiet.
Med programmet ønsker vi at give vores elever samme muligheder for udlandsophold som elever på andre ungdomsuddannelser. Vi er derfor glade og stolte over, at vores elever nu er afsted og får spændende oplevelser uden for skolens vante rammer.
Under opholdet besøger de blandt andet skolen Duo²- Gent, som har undervisningshold, der på mange måder minder om vores på FGU. Her er de blevet taget rigtig godt imod – og eleverne snakker løs med skolens elever, hvor de udvikler sig sprogligt, fagligt og personligt.