Elevjulefrokost 2025

Elevjulefrokost: En tradition, vi værner om

Igen i år har vi haft elevjulefrokost på alle vores skoler, og det bekræfter os i, hvorfor det er en tradition, vi holder fast i år efter år. Julefrokosterne skaber rum for fællesskab, nærvær og gode oplevelser på tværs af hold.

Julefrokost jul

Stemningen var i top med banko, pakkeleg og masser af hyggelige snakke, hvor elever og medarbejdere fik mulighed for at lære hinanden bedre at kende i uformelle rammer. Det sociale samvær fyldte mindst lige så meget, og der blev både grinet, heppet og udvekslet historier på tværs.

Julefrokost jul

Fremmødet var stort på alle skoler, og det var ekstra glædeligt at se, at også AGU Online-elever mødte op og deltog aktivt. Det viser, at fællesskabet rækker ud over den daglige undervisning, og at kombinationen af online og fysiske møder styrker sammenholdet.

Tak til alle elever og medarbejdere, som var med til at skabe nogle rigtig hyggelige julefrokoster.

300jul