I dag har FGU Nordvestsjælland afholdt FGU CUP. Svebølle og Holbæk stillede op med 3 hold hver og der var klar til kamp, da eleverne mødte op i Holbæk Sportsby.
Eleverne havde efterspurgt sportsarrangementer på tværs af skolerne og det fik de. De gav udtryk for, at de synes det er fedt at lave noget aktivt på tværs. En elev sagde “Jeg ville ønske vi gjorde det her noget mere. Det er fucking grineren.”
På FGU Nordvestsjælland arbejder vi konstant på at forbedre trivslen og skabe fællesskaber for eleverne og FGU CUP var et eksempel på et succesfuldt arrangement, som helt klart skal gentages.
“Nu er FGU NVS 6 år gammel og jeg elsker traditioner. Jeg er sikker på at dette - ligesom vores årlige BMT Festival i Svebølle er en tradition nu - også udvikler sig til en årlig tilbagevendende begivenhed,”
lød det i velkomsttalen fra Direktør Jørgen Ravnsbæk, som desuden også var på banen hele dagen som dommer.
Vi skal også takke Netto på Søagervej i Holbæk, som var søde at sponsorere vand, myslibarer og frugt, så eleverne kunne holde sig i gang.