Den 1. oktober deltog hele FGU NVS sammen med alle FGU-institutioner i FGU Festival 2024.
Med 1400 engagerede deltagere samlet, delte vi alle en fælles passion – vi brænder for at støtte vores unge målgruppe, dem der vælger en anden vej gennem uddannelsessystemet.
Projektleder Louise Hejnfelt og Stine Lovise Pallesen blev inviteret af FGU Danmark til at holde et oplæg om vores projekt "Bedre Mental Trivsel", og intet mindre end 300 deltagere havde tilmeldt sig.
Oplægget dykkede ned i projektets baggrund og finansiering, involverede eksperter og samarbejdspartnere, samt det datagrundlag, der ligger til grund for arbejdet. Der blev også sat fokus på medarbejdernes dedikerede indsats for at fremme trivsel og skabe inkluderende fællesskaber. Elevernes stemme blev stærkt repræsenteret gennem en flot video fra Villads’ Erhvervstræning, hvor en af vores fantastiske elever bidrog til oplægget med sin historie og hjalp med at sprede budskabet om de effektive tiltag.
Det var en inspirerende dag med vidensdeling på tværs af institutioner, fælles mål og spændende oplæg – og ikke mindst fik vi styrket budskabet om Bedre Mental Trivsel.