Elever jubler på en scene og løfter en pokal efter sejr ved FGU Festival 2026.
FGU Festival 2026 – en fantastisk dag i Svebølle!

FGU Festival 2026 – en fantastisk dag i Svebølle!

I går var vi samlet til årets FGU Festival 2026, hvor elever og medarbejdere fra de tre skoler i Holbæk, Fårevejle og Svebølle mødtes til en dag fyldt med fællesskab, sjove aktiviteter og masser af godt humør!

Vejret viste sig fra sin allerbedste side med solskin, og der var lækker mad og kolde drikke, hyggelige boder og sjove aktiviteter – blandt andet kongespil og mulighed for at lave sine egne magneter.

Dagen bød også på flotte optrædener fra eleverne på Musik, Kunst & Kreativitet, mens eleverne fra Mad & Ernæring og VærftsCaféen serverede lækker iskaffe og cookies. Derudover kastede de modige sig ud i både surströmmingskonkurrencen og flødebollespisningskonkurrencen.

Skolerne dystede desuden i en spændende rundboldturnering, hvor Svebølle løb med sejren til sidst.

En stor tak til alle elever og medarbejdere, som var med til at gøre dagen til en succes – og en særlig tak til DASU for at stille gokarts til rådighed og være med til at skabe en oplevelse, der sent vil blive glemt.

Tak for en fantastisk festival – vi glæder os allerede til næste år!