Årets samarbejde
FGU hædret med pris designet af egne elever

FGU hædret med pris designet af egne elever

Eleverne på Basis+ Håndværk og Design i Svebølle har været i gang med et spændende projekt. De har designet og produceret årets priser til Elevforeningen Modstrøms prisuddeling.

Basis+ Håndværk og Design er et forberedende forløb på FGU, hvor eleverne styrker deres personlige og sociale færdigheder gennem praktisk og kreativ læring. Det kreative arbejde er derfor en perfekt opgave for holdet, der også fokuserer på at skabe noget konkret og værdifuldt i deres forløb. Det her samarbejde med Modstrøm er et stærkt eksempel på, hvordan eleverne oplever, at deres indsats bliver til noget, der har betydning – både for dem selv og for fællesskabet.

Fiskepriser

FGU Nordvestsjælland løb selv med en af årets priser ”Årets samarbejde 2025”. Det gjorde vi for vores projekt Bedre Mental Trivsel, hvor vi blandt andet sammen med Modstrøm har udviklet værktøjer og fællesskaber for at forbedre trivslen på FGU Nordvestsjælland, og som andre FGU-skoler nu kan blive inspireret af. Tak for et fantastisk samarbejde!

BMT