Vores elever fra FGU Maritim har netop været på en spændende studietur til det nordlige Holland i området Friesland og Flevoland.

Her besøgte de erhvervsskolen Firda voor Volwassenen, hvor de blev taget imod af engagerede lærere og elever. Skolen i Holland minder på mange måder om FGU med fokus på praksisnær læring, små hold og elever, der lærer bedst gennem hands-on erfaringer.

Under besøget har eleverne blandt andet arbejdet med metal, elinstallationer og været ude at sejle. Ud over det faglige program blev der også tid til kultur og oplevelser. Holdet besøgte Amsterdam og så en imponerende 100 år gammel dampdrevet pumpestation, der stadig fungerer den dag i dag.
Det har været en tur fyldt med læring, samarbejde og nye perspektiver, og ikke mindst et stærkt eksempel på, hvordan Erasmus+ giver vores elever mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.