I går blev fire underskrifter fra direktørerne for FGU Nordvestsjælland, Jørgen Ravnsbæk, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasiale uddannelser, Steffen Lund, Odsherred Erhvervsforum, Henrik Andersen og for Odsherred Kommune, viceborgmester Niels Nicolaisen (V) sat og en ny alliance, der skal gavne de unge i Odsherred, er nu en realitet.
AF LOTTE SCHARFF
For UddannelsesAlliancen, som er navnet på alliancen mellem de fire uddannelsesinstitutioner, forening og kommune, skal nemlig i tæt samarbejde stå for at få flere af de unge i Odsherred mellem 16 og 25 år i gang med enten en uddannelse eller i arbejde.
Det skal blandt andet ske ved at de unge kommer i praktikophold hos lokale virksomheder. Erfaringerne viser nemlig, at netop et praktikophold i høj grad er med til at få den unge til at finde sin livsbane i arbejds- og voksenlivet.