FGU NVS i Nordvestnyt og TV2ØST

FGU NVS i Nordvestnyt

Før jul satte elever og lærer fra Omsorg og Sundhed i Svebølle gang i et julehjælpsprojekt med fokus på fællesskab, ansvar og omsorg for andre. Som en del af undervisningen samlede eleverne legetøj ind til familier i Kalundborg Kommune, der havde brug for ekstra hjælp i juletiden.

Projektet fik stor opbakning fra lokalområdet, og indsatsen blev bemærket af pressen. Den 21. december bragte Nordvestnyt en artikel om elevernes arbejde, hvor fokus var på både engagementet bag projektet og den konkrete forskel, eleverne gjorde for andre.

Eleverne har været involveret i hele processen: fra idé og planlægning til kommunikation, indsamling og koordinering. Forløbet har givet dem værdifuld erfaring med samarbejde og ansvar og samtidig vist, hvordan omsorg i praksis kan skabe reel værdi i lokalsamfundet.

Vi er stolte af elevernes indsats og glade for, at projektet blev delt gennem Nordvestnyt og TV2ØST.

Læs artiklen fra Nordvestnyt her