FGU-rejseholdet har besøgt størstedelen af landets FGU-institutioner og kommunale ungeindsatser og har nu samlet 26 konkrete anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem FGU og kommunerne kan styrkes. Anbefalingerne fra har bl.a. fokus på tillidsfuldt samarbejde, klare roller, bedre overgangsforløb for de unge samt erhvervsgrunduddannelsen (egu).
Direktør for FGU Nordvestsjælland, Jørgen Ravnsbæk, udtaler:
“De 26 anbefalinger giver et stærkt fælles afsæt for at styrke samarbejdet mellem FGU og kommunerne – til gavn for de unge, der har brug for tydelige veje videre.”
FGU Nordvestsjælland bakker op om FGU Danmarks arbejde og anbefalinger, og vi ser dem som et vigtigt bidrag til det fortsatte fælles arbejde for at styrke indsatsen for de unge både lokalt og nationalt.
Læs mere om FGU-Rejseholdets vidensopsamling her: https://fgu.dk/fgu-rejseholdets-anbefalinger/