Efter en velfortjent sommerferie er eleverne fra Omsorg og Sundhed i Svebølle vendt godt tilbage til Bregninge Plejecenter – og både beboere og elever havde glædet sig til at se hinanden igen.
Formiddagen bød på en skøn blanding af aktiviteter, der både skabte smil og nærvær. En gåtur i efterårssolen, bowlingaktivitet og lidt ekstra forkælelse med lakering af negle.
Samarbejdet mellem eleverne og plejecentret giver mulighed for at skabe fællesskab på tværs af generationer, og det mærkes tydeligt, hvor meget glæde det bringer for begge parter. For beboerne betyder det et friskt pust i hverdagen – og for eleverne er det en lærerig oplevelse, hvor de vokser med ansvaret og får erfaring med omsorg i praksis.
Vi glæder os til endnu et efterår fyldt med gode stunder sammen på Bregninge Plejecenter.