Køkken nedrivning
Køkkenprojekt

Køkkenprojekt

På FGU i Holbæk har eleverne på Byg, Bolig & Anlægs værkstedet været i fuld gang med et spændende køkkenprojekt. Som en del af projekt Bedre Mental Trivsel har de revet det gamle køkken ned og installeret et nyt.

Køkkenprojektet har givet eleverne mulighed for at lære praktiske færdigheder og styrke samarbejdet. Samtidig har projektet vist, hvordan forbedringer af skolens fysiske rammer kan gøre en stor forskel for både hverdagen og fællesskabet. Det nye funktionelle og indbydende køkken skaber en behagelig atmosfære, som inviterer til socialt samvær.

Eleverne har deltaget i hele processen og kan nu med stolthed se resultatet af deres arbejde. Opgaverne har været mange:

  • Nedrivning af det gamle køkken
  • Maling af vægge
  • Fliselægning
  • Opsætning af det nye køkken

Projektet handler om meget mere end bare praktiske færdigheder – det handler om ansvar, fællesskab og glæden ved at skabe noget, der gavner alle.

Bedre Mental Trivsel er støttet af Nordea-fonden og Egmonts Fondssekretariat, og er et samarbejde mellem FGU NVS, Region Sjælland, PsykInfo Region Sjælland, Ventilen Danmark, CeFU - Center for Ungdomsforskning og Modstrøm.

Nyt køkkenBordpladeGulvspartelGulvMalingVægmaling