Temaeftermiddag på VærftsCafeen
KUI Temaeftermiddag på VærftsCafeen

KUI Temaeftermiddag på VærftsCafeen – med fokus på styrket samarbejde mellem FGU og KUI

Den 16. april dannede VærftsCafeen rammen om en KUI Temaeftermiddag, hvor deltagere fra FGU Nordvestsjælland og KUI Odsherred, KUI Kalundborg og KUI Holbæk var samlet til oplæg og dialog om, hvordan samarbejdet mellem FGU og KUI kan styrkes i praksis.

KUI Temaeftermiddag på VærftsCafeen – med fokus på styrket samarbejde mellem FGU og KUI

Dagens oplægsholder var Per B. Christensen, formand for FGU-rejseholdet, der delte FGU-rejseholdets iagttagelser og anbefalinger til et endnu mere sammenhængende og velfungerende samarbejde på tværs af FGU og KUI.

Formålet med rejseholdets arbejde er at understøtte dialogen mellem FGU og KUI, skabe viden om udfordringer og muligheder i samarbejdet samt udbrede gode erfaringer fra praksis.

KUI Temaeftermiddag på VærftsCafeen – med fokus på styrket samarbejde mellem FGU og KUI

I oplægget blev der sat særligt fokus på fem af de overordnede anbefalinger:

  1. Skab en tillidsfuld og formaliseret samarbejdskultur med gensidigt kendskab og systematiske arbejdsgange

  2. Drøft løbende jeres forståelse af målgruppen, og hvad forskellige typer unge kræver af samarbejdet

  3. Prioritér at få de unges stemmer i spil

  4. Prioritér EGU og det virksomhedsrettede samarbejde

  5. Styrk overgangene ind og ud af FGU

Dagen bød efterfølgende på workshop, hvor der blev arbejdet på tværs med konkrete ideer til tiltag ud fra anbefalingerne. Der blev arbejdet på tværs af kommuner og FGU, så alle kan lære af hinanden gennem fælles videndeling.

KUI Temaeftermiddag på VærftsCafeen – med fokus på styrket samarbejde mellem FGU og KUI

Temaeftermiddagen gav anledning til gode faglige drøftelser på tværs og bidrog med konkrete perspektiver på, hvordan samarbejdet mellem FGU og KUI kan styrkes yderligere fremover.