Som et led i vores arbejde med at skabe et endnu mere inkluderende og ordblindevenligt læringsmiljø gennemfører alle medarbejdere et LST-kørekort. Det skal styrke inden for læse- og skriveteknologi (LST) og skabe en fælles didaktisk praksis, der giver flere deltagelsesmuligheder for alle elever.
På et modul afholdt i Fårevejle arbejdede undervisere med forskellige måder at udtrykke sig på i undervisningen med afsæt i Universal Design for Learning (UDL). Gennem konkrete opgaver afprøvede de blandt andet ordforslag, fagordlister, tale-til-tekst og korrekturlæsning med oplæsning. Der blev også arbejdet med at indsætte billeder og lydfiler i Word, så elever kan formidle deres viden på flere forskellige måder.
Underviserne kunne vælge at arbejde fra enten pc eller mobiltelefon, så de digitale redskaber tager udgangspunkt i den undervisningspraksis og de enheder, der er mest relevante for det enkelte hold.
Samtidig arbejdes der på tværs af skolens afdelinger med at styrke medarbejdernes digitale kompetencer. I Svebølle foregår dette blandt andet i samarbejde med it-superbruger Mads Vishart, hvor værkstedslærerne opkvalificeres i brugen af Teams og AI-værktøjer.
Et vigtigt mål er at skabe en ensartet struktur i Den Digitale Skoletaske på tværs af alle tre skoler. Det giver eleverne genkendelighed og tryghed i brugen af IT og LST, så de ikke skal lære nye systemer eller arbejdsformer, hvis de skifter hold eller afdeling.
Med LST-kørekortet arbejder vi målrettet på at gøre digitale hjælpemidler til en naturlig del af undervisningen og skabe de bedste forudsætninger for læring, deltagelse og faglig udvikling for alle elever.