Elev arbejder med træramme i værksted på NEG Audebo
På besøg som struktør på NEG Audebo

På besøg som struktør på NEG Audebo

Hele holdet fra Byg, Bolig & Anlæg i Fårevejle samt to elever fra Byg, Bolig & Anlæg Grøn i Holbæk har været på besøg hos struktøruddannelsen på NEG Audebo. Her fik eleverne mulighed for at prøve kræfter med en række forskellige opgaver fra struktørfaget og få indblik i hverdagen på uddannelsen.

Elev arbejder med kloakrør og jordarbejde på NEG Audebo Elev lægger belægningssten på struktøruddannelsen på NEG Audebo

I løbet af forløbet arbejdede eleverne blandt andet med:

  • Kloakering i forskellige sværhedsgrader
  • Flisebelægning, arbejdet med galger til snore, afretning af grus og lægning af fliser
  • Betonstøbning, hvor de byggede støbekasser i træ, bandt armeringsjern og støbte samt afrettede beton

Elever lægger belægningssten i praktikøvelse

Eleverne lavede også en spændende test, hvor de undersøgte forskellen på beton med og uden armeringsjern. Her blev det tydeligt, hvor stor betydning armering har for betonens styrke.

Belægningsopgave udført af elever på struktøruddannelsen

Det har været et lærerigt forløb med masser af praktisk arbejde, samarbejde og nye erfaringer.