Omsorg & Sundhed er tilbage på Bregninge Plejehjem.
Samarbejdet mellem Omsorg & Sundhed i Svebølle og Bregninge Plejecenter har med stor succes kørt siden februar 2025, og nu er vi endnu en gang vendt tilbage – til stor glæde for både elever og beboere.
Eleverne havde forberedt to aktiviteter – BANKO OG BOLDKAST I SPANDE – som de på skift stod for, hvorefter de selv deltog i hinandens aktiviteter.
Samarbejdet giver en helt særlig mulighed for at skabe fællesskab på tværs af generationer. For beboerne er det et frisk pust i hverdagen, mens eleverne får en lærerig oplevelse, hvor de udvikler sig gennem ansvar, nærvær og omsorg i praksis.
Vi glæder os allerede til næste besøg!
