Jerslev Stilladsservice henvendte sig til FGU Nordvestsjælland med et ønske om at indgå et samarbejde om genanvendelse af brugte presenninger, stropper, bæreseler m.m., som ikke længere kan bruges i deres daglige arbejde.
Idéen var at give materialerne nyt liv ved at forvandle dem til poser og tasker til forskellige formål, og den idé var både elever og undervisere straks med på.

Undervejs opstod der en udfordring, for vores nuværende symaskiner kunne ikke sy i de kraftige presenningsmaterialer, men det skulle ikke stoppe samarbejdet, og derfor valgte Jerslev Stilladsservice at sponsorere en helt ny og stærk symaskine, som kan håndtere netop disse materialer.
Tak til Jerslev Stilladsservice for at tænke os ind i projektet og støtte op om opgaven.
Vi glæder os til det videre samarbejde, og til at se hvad disse presenninger og stropper kan blive til med de kreative ideer fra lærere og elever !