Signe blomstrede op hos blomsterpigerne

Signes mor, Lykke Nielsen, er så glad for at se datterens udvikling, at hun skrev til skolen og fortalte, hvordan datteren nu stråler efter de mange sorte år, og at hun har fået så stor tro på sig selv, at hun nu flytter hjemmefra.

AF LOTTE SCHARFF

I flere år af sin barndoms- og teenageår lå 20-årige Signe Lundberg Nielsen oftere i sin seng i stedet for at være i skole og være sammen med sine kammerater. Men hun kunne ikke holde ud at være i skole, hvor hun selv måtte kæmpe for at koncentrere sig om bøgerne og konstant fik dårlige karakterer, mens klassekammeraterne uden problemer bare bøjede sig over opgaverne og løste dem.

”Jeg har været rigtig ked af det i folkeskolen, blandet med en vrede på mig selv over, at jeg ikke kunne stå op og være glad i skolen og til stede, som mine klassekammerater var. Hvorfor kunne jeg ikke have det lige sådan?”, fortæller Signe fra hjemmet i Mørkøv, hvor hun bor sammen med sin far og to livlige puddelhunde, der højlydt og glædestrålende tager imod gæsterne.

”Jeg var generelt meget opgivende dengang”, tilføjer Signe, mens hendes mor, der deltager i interviewet, nikker tungt.

Tunge år for hele familien

For det var tunge år for Signe, og det påvirkede selvfølgelig hele familien, at hun havde det så svært med sig selv, at hun heller ikke formåede at holde fast i de skrøbelige venskaber, hun fik skabt, da hun kom i 7. klasse på den daværende Tølløse Centralskole.

”Udover at jeg havde svært ved at koncentrere mig i timerne med de boglige fag, havde jeg også svært ved at holde fast i mine venner. Jeg stod også helt af ved terminsprøver og eksamener, så mine karakterer svingede meget”, fortæller Signe og fortsætter:

”Det påvirkede mig mentalt, for hvad var der var galt i mit hoved, siden jeg ikke kunne finde ud af at holde fokus?”.

Karaktererne steg markant, da hun kom i 10. klasse på 10. klassecentret i Holbæk. Men Signe havde stadig kvaler med at koncentrere sig. Alligevel begyndte hun på EUC, hvor hun tog første og anden del af grundforløbet som bygningsmaler. Hun nåede også at komme i lære hos to forskellige malermestre. Men det gik heller ikke, fordi hun ikke kunne håndtere hverdagen som malerlærling.

”Jeg kunne ikke få samling på det hele. Så det endte med, at jeg opgav”.

Brikkerne faldt på plads

Signe begyndte derfor at gå hos en psykolog, som hurtigt spottede, at teenagepigen sikkert havde en uopdaget diagnose. En psykiater, som hun blev henvist til, diagnosticerede hende med opmærksomhedsforstyrrelsen ADD.

”Det lettede og fik en masse brikker til at falde på plads hos mig”, fortæller hun.

For nu vidste hun – og familien – at der var en årsag til, at hun havde svært ved at holde fokus og få styr på tankemylderet i hovedet, som fyldte dag og nat.

Blomstrede op hos ’Blomsterpigerne’

I februar i år begyndte Signe som elev på fagtemaet Handel & Kundeservice, bedre kendt som ’Blomsterpigerne’ på FGU Nordvestsjællands afdeling i Svebølle. Og så vendte hendes liv 100 procent.

”Først var jeg lidt skeptisk. Men allerede efter en uge tænkte jeg, at her ville jeg virkelig gerne gå. For min lærer stresser ikke og har respekt for, at man på grund af sin diagnose kan have det svært”, fortæller Signe med strålende øjne.

”Ja, der er sådan en rummelighed på FGU”, indskyder Lykke, og Signer nikker ivrigt.

”I folkeskolen var kravet hele tiden, at man skulle yde noget mere, end man kan. Men på FGU er kravet, at man skal gøre det så godt, man kan. Jeg er rigtig glad for værkstedet og for den måde, skolen håndterer læring og os unge mennesker på”, siger Signe med et smil, der lyser hele hendes ansigt op.

Hvor hun før helst ville ligge i sin seng, og lade livet passerer forbi hende, står hun nu gladeligt op klokken 05.30, og tager toget fra Mørkøv til Svebølle en times tid senere.

Efter bare tre måneders skolegang på FGU Nordvestsjælland stråler Signe nemlig af lyst på livet.

”Jeg går glad i seng og næste morgen står jeg op og er glad for, at jeg skal i skole. Mens jeg har gået på FGU, er jeg gået fra at være helt i sort til at have et håb om, at jeg kan noget, og at der er lys for enden af tunnelen”, fortæller Signe, der også har fået venner på skolen, som hun hænger ud med udenfor skolen.

Skrev takkebrev til skolen

”Vi har fået en helt anden pige herhjemme. Hun er glad, udadvendt, aktiv og social. Hun er også begyndt at konfrontere os, hvis der er noget hun er uenig i. Det har hun aldrig gjort før. Vi går nærmest rundt med armene over hovedet hele tiden, for nu har Signe det samme liv som andre unge,”, fortæller Lykke og sender sin datter et stort smil.

Oplevelsen med at se datteren vokse og blive gladere dag for dag gjorde, at Lykke Nielsen satte sig til tasterne og skrev en mail til FGU Nordvestsjælland, hvor hun af hjertet takkede skolen for, at hendes datter har fået det så godt.

”Før Signe begyndte på FGU Nordvestsjælland, havde jeg aldrig hørt om FGU. Men gudskelov for at FGU eksisterer”, lyder det inderligt fra Lykke Nielsen.

For nu har Signe også fået mod på for alvor at tage fat på sit voksenliv.

”Jeg har lige fået at vide, at jeg fra den 1. juni har fået en af ungdomsboligerne, som ligger bag skolen i Svebølle”, fortæller Signe.

Vores undervisningsform virker

De rosende ord fra Lykke Nielsen lunede både hos lederen af skolen i Svebølle og skolens direktør.

”Det betyder utroligt meget for os og ros luner jo”, siger Jimmi Jensen, der også har sørget for at dele Lykke Nielsens ros med skolens lærere, vejledere og direktør Jørgen Ravnsbæk.

Hos direktøren viser mailen endnu en gang, at FGU kan noget helt særligt, lige som den styrker troen på, at den styrkebaserede undervisning med fokus på elevernes styrker, er den helt rigtige undervisningsform.

”Fordi vi har så meget fokus på den enkelte elev, oplever vi tit, at de får en følelse af at kunne lykkes. For nogle er det første gang efter flere års nederlag i folkeskolen. Og det er dét, FGU kan. Vi kan løfte eleverne på det faglige, men også på det personlige niveau”, siger Jørgen Ravnsbæk, der også sætter stor pris på, at Lykke Nielsen tog sig tid til at skrive til skolen.