Vi har haft besøg af Ronni Rasmussen, uddannelsesleder på NEG i Holbæk.
Ronni var på rundtur i vores Maker Space, som er et praktisk læringsmiljø, hvor eleverne arbejder med teknologi, kreativitet og produktion gennem konkrete projekter. Her lærer de ved at afprøve, bygge og udvikle.
Vi talte blandt andet om sammenhængskraften mellem FGU NVS, NEG og erhvervslivet. Særligt NEG’s etablering af plastmageruddannelser taler godt ind i det arbejde, vi allerede laver i vores Maker Space med teknologiforståelse og praksisnær læring.
Vi ser et klart potentiale for et stærkere samarbejde – også når det handler om at skabe gode match mellem vores elever og håndværksmestre, så flere unge kan komme videre i uddannelse eller job.
Der er nu skabt et netværk på tværs af os, der arbejder for de unge, og det glæder vi os til at bygge videre på.
Læs mere om vores Maker Space