Kickoff på projekt stækrere videre
Stærkere videre – fra FGU til faglært kickoff

Stærkere videre – fra FGU til faglært

Hvordan skaber vi de bedste muligheder for, at flere unge med FGU-baggrund kommer godt videre i en erhvervsuddannelse og lykkes med at blive faglærte?

Det var omdrejningspunktet, da holdt kickoff for vejledere, administration og ledere på FGU NVS om projektet ”Stærkere videre – fra FGU til faglært”.

Vi delte perspektiver og erfaringer fra vores forskellige roller og indsamlede gode råd til det næste skridt. Det gav os mulighed for at se elevernes forløb fra flere vinkler og drøfte, hvordan vi kan styrke støtten og samarbejdet omkring dem.

Målet er, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Det kræver, at vi rykker tættere sammen om eleverne og har blik for både deres hverdag og de overgange, hvor de skal finde sig til rette i nye rammer, relationer og forventninger.

I det videre arbejde har vi særligt fokus på:

  • Gode overgange: Vi skal hjælpe eleverne trygt videre fra FGU til erhvervsuddannelse og videre til oplæring med en tydelig opstart og sammenhæng i støtten.
  • Fastholdelse og trivsel: Tæt kontakt og opfølgning skal gøre det lettere at opdage udfordringer tidligt og hjælpe eleverne, når noget bliver svært.
  • Elevernes perspektiver: Deres erfaringer skal være med til at forme løsningerne. Vi skal være nysgerrige på, hvad der fungerer, hvor udfordringerne opstår, og hvilken støtte der gør en forskel.
  • Samarbejde med virksomhederne: Tydelige forventninger og god kontakt mellem skole og virksomhed skal understøtte en god start og et godt forløb i oplæringen.

Næste skridt er at nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af ZBC, NEG og FGU NVS. Her skal vi bringe vores erfaringer i spil, lære af hinanden og omsætte dagens perspektiver og gode råd til konkrete tiltag, som vi kan afprøve og udvikle sammen.

Vi har forskellige erfaringer og fagligheder at bidrage med. Dem skal vi bruge til at skabe gode, sammenhængende forløb, hvor eleverne oplever, at vi arbejder sammen om at hjælpe dem videre.

Tak til alle, der bidrog til dagens kickoff med perspektiver, erfaringer og gode råd. Og tak til Tietgenfonden for at støtte projektet.

Læs mere om projektet her

kickoff