Den 19. juni var en stor dag på Industri i Svebølle, hvor eleverne var til fagprøve – og de bestod med bravur. En flot præstation, der er resultatet af hårdt arbejde og en målrettet indsats gennem hele forløbet.

På fagtemaet Industri får eleverne praktisk erfaring med produktion og håndværk. De arbejder blandt andet med bearbejdning af materialer, brug af værktøj og maskiner, kvalitetssikring samt sikkerhed på arbejdspladsen. Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige arbejdsopgaver og giver kompetencer, der kan bruges videre i en erhvervsuddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Den flotte indsats ved fagprøven viser, hvor meget eleverne har udviklet sig – både fagligt og personligt.

Stort tillykke med det flotte resultat, og held og lykke på den videre vej!