På Mad & Ernæring lærer du at lave kendte, kolde og varme frokostretter. Så hvis du kan lide at få hænderne i bolledejen, røre i gryderne og er frisk på at tage opvasken engang i mellem, så er fagtemaet noget for dig.
Du kommer til at lære at følge en opskrift, men også at være kreativ, når der kommer spændende råvarer i køkkenet.
Vores køkkener bliver jævnligt brugt ved store lokale events. I den forbindelse vil du også lære, hvordan man planlægger og opstiller et event helt fra bunden.
Der kan være variation af opgaverne i køkkenet fra skole til skole. For eksempel er det Mad & Ernæring i Svebølle, der også står for at tilberede maden til skolen i Fårevejle. I Holbæk tilberedes der mad til skolen i Holbæk.
Men du kommer også til at lære, hvordan et kantinekøkken fungerer med alt fra morgenmad, frokost, catering, konferencer til mødeforplejning, da køkkenerne står for at tilberede morgenmad og frokost på FGU Nordvestsjællands tre skoler.
I din tid på Mad & Ernæring vil du også få mulighed for at komme på praktikophold enten på andre uddannelsessteder eller i virksomheder indenfor restaurationsbranchen.
Derudover kan du tage et hygiejnebevis og et egenkontrolkursus, som du kan tage med dig videre ud på arbejdsmarkedet.
Du finder Mad & Ernæring på skolen i Svebølle og i Holbæk foregår undervisningen på Værftscaféen i Holbæk.
Du vil komme til at arbejde med disse emner:
Værkstedspuljen
Mad & Ernæring i Holbæk har for alvor fundet sin plads på Værftet efter at have været i gang i et halvt års tid. Med støtte fra A. P. Møller Fonden og Nordea-Fondens Værkstedspulje har køkkenet fået mere plads og opgraderet udstyr.
Faglærer - Mad & Ernæring
Svebølle